se billeder
Årets kvinder i Narsaq
Lørdag aften var kvindeaften i forsamlingshuset, med kåringen af årets kvinder i Narsaq
En kvindegruppe bestående af Theo Kruse, Kattie Nielsen og Avaaraq Olsen, havde arrangeret kvindeaften i forsamlingshuset, fordi byens foreninger ikke havde markeret den internationale kvindekampdag.
Omkring et halvt hundrede kvinder var mødt frem til arrangementet, og de havde en dejlig aften, med kaffe, kage, fællessang og underholdning med forskellige selskabslege.
Kvindeaften
Nogle af kvinderne fremviste deres håndarbejder, og fru Susanne Kielsen fortalte om at lave nationaldragter, en færdighed hun som ung har lært af sin mor.
En fortalte om den nye kvindegruppe der er dannet, som bearbejder problemer vedrørende seksuelt misbrug af børn.
Og så blev der udvalgt 3 kvinder der fik tilbudt en såkaldt make-over, hvor de blev piftet op med klipning og makeup.
Fem blev kåret
Til sidst blev årets kvinder i Narsaq kåret, og i år var der 5 stykker af slagsen.
Tupârnak Edvardtsen, en enke sidst i 70’erne der tidligere har boet i Igaliku, blev kåret fordi hun er en frisk pige der altid er i godt humør og hjælpsom over for andre.
Sarah Rødgaard der er viceinspektør på Narsap Atuarfia, blev valgt fordi hun gør et stort arbejde med at få skolen til at fungere til trods for byggerodet der medfører at eleverne er spredt over hele byen i midlertidige klasselokaler.
Grethe Poulsen og Sara Nielsen er klasselærere for en special klasse med elever i 9 til 13 års alderen, der sidste efterår har vundet en tegnekonkurrence om børnerettigheder, udskrevet af Mio. Nogle af deres tegninger skal senere trykkes i en kalender.
Står for arrangementer
Og endelig blev kommunalbestyrelsesmedlem Avaaraq Olsen (IA) valgt, fordi hun arbejder med at arrangerer sportsaktiviteter især for de unge mennesker.
Hun var den eneste af de kårede kvinder der var mødt op til arrangementet i forsamlingshuset.
Det er byens kvinder der kan indstiller kandidater til årets kvinde i Narsaq, hvorefter kvindegruppen udvælger de personer der har flest indstillinger.
Læs: Kvinderne i Narsaq fokuserer på nationaldragten
Se billeder under denne tekst