Arbejdsmarkedet forberedes til lufthavnsbyggerier
I den nyligt fremlagte finanslovsaftale forbereder aftalepartierne sig på det pres, som lufthavnsbyggerierne vil lægge på arbejdsmarkedet.
Det største byggeprojekt i Grønlands historie banker på døren. To nye atlantlufthavne skal blomstre op i fjeldene ved Nuuk og Ilulissat. De to kæmpe projekter kræver en masse arbejdskraft, og det findes der ikke meget af i Grønland for tiden.
Det skriver Sermitsiaq.
I midten af november under en debat om mangel på arbejdskraft sagde Erik Jensen, naalakkersuisoq for arbejdsmarked, fra talerstolen i inatsisartutsalen:
- Hvis man antager, at ledigheden kun opgøres af de personer, som er jobklarer, så svarer det til en reel ledighed på cirka tre procent af vores samlede arbejdsstyrke på cirka 27.000 personer i alderen 18-64 år.
Den lave ledighed betyder, at man i den nye finanslovsaftale har nævnt to forskellige punkter, som skal sørge for, at der er den tilstrækkelige arbejdskraft til rådighed, når de store lufthavne skal bygges. For som der står i aftalen; ’Lufthavnsinvesteringerne vil forventelig sætte arbejdsmarkedet under pres i de kommende år med deraf følgende risiko for øget arbejdskraftsmangel hos virksomhederne.’
Finanslovsaftalen har fokus på to områder, der skal sikre, at arbejdsmarkedet bliver i stand til at kunne kapere de øgede pres fra lufthavnsbyggerierne. Det første er fokus på øget mobilitet på arbejdsmarkedet.
Læs hele historien i ugens udgave af Sermitsiaq, som du kan købe her: