Arbejdsløshedstal
Arbejdsløshed: Igen dårligt nyt de fleste steder
Nye arbejdsløshedstal viser, at arbejdsløsheden herhjemme på landsplan i juni var højere end samme måned sidste år. i Maniitsoq, Upernavik og ikke mindst i Tasiilaq er der dog godt nyt
Intet nyt under solen. Og dog.
I juni blev i alt 3.473 registreret som arbejdssøgende, heraf 517 i bygderne.
Antallet af registrerede arbejdssøgende i Grønland var på 3.231 personer i samme måned året før. Det er en stigning på 242 personer.
Det viser dugfriske tal fra Grønlands Statistik, som altså med al tydelighed understreger, at der fortsat er masser af arbejde for blandt andet Naalakkersuisut og kommunerne.
Især er der sket en markant stigning i antallet af arbejdssøgende i Uummannaq, Paamiut, Nuuk, Sisimiut og Qaanaaq, mens byer som Maniitsoq, Upernavik og ikke mindst i Tasiilaq har fået færre arbejdssøgende i løbet af et år.
Læs: Arbejdsløshedstal for maj: Atter dårligt nyt
Læs: Nye deprimerende arbejdsløshedstal for april
Læs: Arbejdsløshed: Nye, dystre tal for marts
Opgørelsen af registrerede arbejdssøgende er en optælling af de personer, der henvender sig til kommunen med ledighed som problem. I en måned tælles en person som arbejdssøgende, uanset om personen har været registeret som arbejdssøgende i hele måneden eller kun en enkelt dag.
Registrerede arbejdssøgende opgøres hver måned.
Se i tabellen herunder, hvordan situationen ser ud i din by eller bygd