Annonce
Arbejdsløse koster Aasiaat Kommune 11 millioner kroner
Den store arbejdsløshed i Aasiaat kostede sidste år kommunen 11,1 millioner kroner, skriver AG.

Aasiaat har i øjeblikket 317 ledige ud af et indbyggertal på godt 3000. Og borgmester Enok Sandgreen frygter, at kommunen er kommet ind i en ond cirkel.
Annonce
- Kommunens udvikling er i høj grad blevet svækket af den store arbejdsløshed i byen. Vi brugte 11,1 millioner kroner til de arbejdsløse sidste år. Og vi forventer, at tallet desværre bliver større i år. Vi så helst, at pengene blev brugt til byggeri, siger Enok Sandgreen til AG.
Han håber, at det kan lade sig gøre at genåbne byens rejefabrik, der har været lukket siden 2004.