Aqqaluartaa var kun 2,40 min efter vinderen

Øystein Slettemark bedst af de grønlandske på åbningsløbet ved VM i skiskydning i Rusland. Men Aqqaluartaa Olsen imponerede i skisporet

Øystein Slettemark er utilfreds med, at han i dag skød tre forbiere på stående ved VM i Rusland. Foto fra tidligere konkurrence i 2010. Polfoto Arkiv
Kristian Kristoffersen og Øystein Slettemark på stadion i Khanty Mansiysk i Rusland under træning før det gik løs ved VM i skiskydning. Foto: Aqqaluartaa Olsen
Øystein Slettemark er utilfreds med, at han i dag skød tre forbiere på stående ved VM i Rusland. Foto fra tidligere konkurrence i 2010. Polfoto Arkiv Kristian Kristoffersen og Øystein Slettemark på stadion i Khanty Mansiysk i Rusland under træning før det gik løs ved VM i skiskydning. Foto: Aqqaluartaa Olsen Øystein Slettemark er utilfreds med, at han i dag skød tre forbiere på stående ved VM i Rusland. Foto fra tidligere konkurrence i 2010. Polfoto Arkiv Kristian Kristoffersen og Øystein Slettemark på stadion i Khanty Mansiysk i Rusland under træning før det gik løs ved VM i skiskydning. Foto: Aqqaluartaa Olsen Øystein Slettemark er utilfreds med, at han i dag skød tre forbiere på stående ved VM i Rusland. Foto fra tidligere konkurrence i 2010. Polfoto Arkiv Kristian Kristoffersen og Øystein Slettemark på stadion i Khanty Mansiysk i Rusland under træning før det gik løs ved VM i skiskydning. Foto: Aqqaluartaa Olsen
Offentliggjort

Tre Grønlandske løbere Øystein Slettemark, Aqqaluartaa Olsen og Kristian Kristoffersen var i aktion på løjperne ved VM i skiskydning i Khanty Mansiysk i Rusland i dag, oplyser Biathlonforbundet i en pressemeddelelse.

- Der blev løbet 10 km med to skydninger. På en krævende bane med lange sammenhængende partier med arbejde var det vigtigt ikke at brænde alt krudtet af, men disponere kræfterne. Sneen var også besværlig (kold og tør) hvilket gav store forskelle i gliddet, så tidsforskellene blev relativt store, fortæller Øystein Slettemark efter løbet.

Vinder af løbet blev tyskeren Arnd Peiffer som skød blot én forbier i de lidt ustabile vindforhold. Toer blev franskmanden Martin Fourcade foran nordmanden Tarjei Bøe.

Resultaterne

For de grønlandske løbere gik det bedst for Øystein Slettemark. Han løb de 10 km blot 3.02 minut langsommere end hurtigste løber. Øystein gennemførte en god liggende skydning med blot én forbier, men måtte tåle tre forbiere på stående. Samlet var Øystein 4.41 minut efter vinderen på en 102. plads af de 125 løbere fra mere en 40 lande, fremgår det af pressemeddelelsen.

Aqqaluartaa Olsen imponerede med meget godt langrend, blot 2.40 langsommere end hurtigste løber, hvilket er meget flot. Aqqaluartaa fik imidlertid sit flotte langrend ødelagt af varierende vind på skydningen, som var medvirkende til, at han skød hele fire forbiere på den liggende skydning og tre på den stående. Aqqaluartaa endte på en 113. plads, 1.12 minut efter Øystein. Men en flot præstation af en debutant til VM, som oven i købet stadig er junior, påpeger Biathlonforbundet i sin pressemeddelelse.

Kristian Kristoffersen har været plaget af forkølelse i opladningen til VM. Selv om han har været rask i mere end en uge, var langrendsformen ikke, som den plejer. Med tre forbiere på liggende og én på stående endte Kristian på en 120. plads, 6,45 minut efter vinderen.

Ikke godt nok

- Det er længe siden jeg har konkurreret i skiskydning og efter nogle rigtig gode og et rigtig dårlig langrendsløb var jeg meget usikker på formen, siger Øystein Sletttemark efter løbet.

- Jeg forsøgte ikke at køre for hårdt for at forbedre min teknik på den småkuperede løjpe, som nok ikke er min favorit. Syntes min plan lykkedes, men følte aldrig, at jeg fik løbet helt ud og har nok lidt til gode på formen. På skydningen ærgrer jeg mig over den ene forbier på liggende, som var en ren kikser efter fire sikre træffere. På stående kæmpede jeg for at træffe, hvilket bare delvist lykkedes. Men jeg brugte for lang tid på den stående skydningen. Et godkendt løb, men ikke mere end det, konkluderer Øustein Slettemark om sin første indsats ved VM.

Men det var sjovt

- Det var en fantastisk dejlig følelse at repræsentere Grønland ved et så stor løb som VM, siger Aqqaluartaa Olsen efter løbet.

- Jeg nød at deltage i konkurrence og den stemning, som var rundt på stadion. På papiret var det helt sikkert det bedste, jeg nogensinde har gjort på løjpen, men følelsen var faktisk ikke så god. Så det var meget sjovt at gå i dag. Skydningen var dårlig, jeg følte ellers, jeg havde god kontrol, men vinden var variende og svær at bedømme. Syv bom var for dårligt, erkender den unge løber.

- Men det var fantastisk sjovt at deltage og vide at man sagtens kan gennemføre et meget bedre løb, siger Aqqaluartaa Olsen.

- Jeg var rigtigt træt idag. Allerede i første runde kunne jeg mærke, at jeg ikke havde noget i mig, siger Kristian Kristoffersen.

- Jeg kunne ikke presse mig til mit yderste, jeg var helt enkelt i rigtig dårlig form. Jeg kunne mærke at der stadig sidder noget skidt i kroppen, efter jeg var syg to uger siden. Men nu efter konkurrencen i dag følte jeg ligesom, at jeg er nu mere klar til konkurrence. Jeg håber at jeg kan gå bedre i næste konkurrence, det kan jo ikke blive dårligere, vurderer han.

Kristian, Aqqaluartaa og Øystein løber igen på tirsdag.

Powered by Labrador CMS