Aqqaluaq B. Egede vil holde møde med RG i syd
Aqqaluaq B. Egede har ingen konkrete løsningsforslag klar til fiskerne i syd, men han planlægger et møde med Royal Greenland, hvor udfordringen med indhandlingsstedernes begrænsede lagerplads blandt andet skal diskuteres.
Naalakkersuisoq for fangst og fiskeri, Aqqaluaq B. Egede er glad for, at Kommune Kujalleq har holdt seminar om politiske målsætninger i forhold til udvikling af fiskerierhvervet i Sydgrønland.
Nu har han inviteret Royal Greenland til et møde, hvor RG’s indhandlingssteder i Syd også vil blive et af punkterne.
Udfordringen i sydgrønland er blandt andet, at fiskerne ikke udvikle deres fiskefartøjer og øge fangstmængderne så længe indhandlingsstederne ikke øger deres lager til friske fisk.
- Det er svært at finde midlertidige løsninger for fiskeriet i Sydgrønland. Som jeg forstår det, så vil fiskerne gerne have større fartøjer for at kunne fiske flere forskellige fiskearter. Det er sådan nogle spørgsmål, som skal sikres i den kommende fiskerilov, siger Naalakkersuisoq for fiskeri, Aqqaluaq B. Egede til Sermitsiaq.AG.
Ifølge de lokale fiskere så kan de kun indhandle hver sjette dag hos de nuværende indhandlingssteder. Det betyder, at fiskerne ikke kan tage ud at fiske hver dag for at øge deres indtægter. Naalakkersuisoq vil holde møde med Royal Greenland, hvor emnet også vil blive taget op.
- Jeg har aftalt at mødes med Royal Greenland. Mødet finder sted i starten af næste måned. Der vil vi blandt andet snakke om situationen i Syd, siger Aqqaluaq B. Egede.
Alle aktører skal finde en løsning
Naalakkersuisoq for fangst og fiskeri mener, at alle aktører bør finde løsninger for at udvikle fiskerierhvervet i Syd.
- I nogle kommuner har man meget svært ved at finde andre indtægtskilder, derfor skal vi finde ud af hvordan vi kan vi skabe et bærdygtigt fiskeri, som gavner kommunerne og som formindsker arbejdsløsheden. Vi skal sammen finde løsninger for at sikre positiv udvikling indenfor fiskeriet, siger Naalakkersuisoq, Aqqaluaq B, Egede.
Den kommende fiskerilov skal kunne bære hele samfundet og skal helst ikke ændres flere gange, understreger Naalakkersuisoq for fangst og fiskeri.
- Vi politikere skal sikre gode rammer for fiskerne, som kender erhvervet meget mere end os. Derfor er det utroligt vigtigt, at involvere fiskere, kommuner og aktører i at kunne samarbejde, understreger Aqqaluaq B. Egede.