Annonce
Aqqaluaq B. Egede: Vi skal i fremtiden fange fiskene selv
Naalakkersuisut vil gøre op med samarbejdet med EU, blandt andet ved at ophæve fiskeriaftalen – på sigt.
Kan Grønland gøre det igen? Den 1. februar 1985 trak Grønland sig ud af EU (dengang EF), og dermed farvel efter lidt mere end 12 års medlemskab (Grønland blev medlem 1. januar 1973 sammen med Danmark).
Annonce
Det skriver avisen Sermitsiaq.
Senest har Grønland og EU, den 23. april i år underskrevet en ny partnerskabsaftale om bæredygtigt fiskeri og en protokol, som vil styrke samarbejdet i fiskerisektoren over de næste fire år med en mulighed for at forlænge i to år.
Parterne er enige om, at EU, for at have en aftale med Grønland, skal levere omkring 130 millioner euro, altså lidt under 1 milliard danske kroner til den grønlandske landskasse igennem aftaleperioden, som slutter i 2025 men som altså kan forlænges frem til 2027.
Spørgsmålet er nu, hvordan samarbejdet mellem Grønland og EU vil udvikle eller afvikle sig i denne aftaleperiode.
Ny politisk krav om hjemtagelse
– Vi giver EU en del af vores egne men også internationale kvoter, det være sig hellefisk, rejer, makreller og andre fiskearter. Hvor meget er de værd? Vi bør vide det, for vi ved ikke, hvis vi modtager eksempelvis 250 millioner kroner fra EU for fiskeriet, om det er 500 millioner kroner værd eller blot 100 millioner kroner værd. Hvad er fakta i aftalen med EU? Vi må have det belyst, siger Aqqaluaq B. Egede til avisen Sermitsiaq.
– Men en anden ting, der er værd at overveje, er, om det er muligt at flytte et antal kystnære fiskere til det havgående fiskeri. Det går rigtigt godt med det havgående fiskeri, og kan det blive endnu bedre, blandt andet ved at lade vores egne fiskeriaktører fiske hele kvoterne og kan vi opnå win-win situation internt ved sådan en omlægning?
Læs mere i avisen Sermitsiaq, som du kan få adgang til her: