KL

DK

Aqqaluaq B. Egede: Naalakkersuisut er klar over, at situationen er meget kritisk

Naalakkersuisut er godt klar over, at situationen er meget kritisk i forhold til narhvaler. Men Naalakkersuisoq for fangst undlader helt at kommentere på en forskers udtalelser om, at fortsat fangst er et tab af Grønlands internationale anseelse.

Aqqaluaq B. Egede, naalakekrsuisoq: – Fangerne opholder sig store dele af året i fangstområderne, og har derfor stort kendskab til områderne og naturressourcerne. De har en uvurderlig viden, som vi politikere og andre bør lytte mere til.
Redaktionen
Offentliggjort

- Naalakkersuisut er fuldt ud klar over, at narhvalsituationen for de tre narhvalbestande i Østgrønland er meget kritisk. Naalakkersuisut er også meget bevidst om, at der er behov for frisk kødforsyning i Østgrønland. Derfor sætter Naalakkersuisut pris på, at der er sket en forøgelse af vågehvalkvoter i Østgrønland. Vågehvalkvoten er steget fra 12 til 20 vågehvaler per år, som benyttes meget godt allerede nu både i Tasiilaq og Ittoqqortoormiit.

Sådan siger naalakkersuisoq for fiskeri og fangst, Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit, i en skriftlig kommentar til Sermitsiaq-artiklen ”Professor advarer: Narhvalfangst truer Grønlands internationale omdømme”.

Det skriver avisen Sermitsiaq.

Men ministeren undlader helt at kommentere professor Mads Peter Heide-Jørgensens udtalelser om, at fortsat fangst er et prestigetab og et tab i Grønlands international anseelse.

Naalakkersuisuts rådgiver i bæredygtig udnyttelse af blandt andet hvid- og narhvaler i Østgrønland, Nammco, mener, at der er så få af de udryddelsestruede narhvaler tilbage i Sydøstgrønland, at Naalakkersuisut bør sætte kvoterne til nul. Det kommenterer ministeren heller ikke.

Sermitsiaq har bedt Aqqaluaq B. Egede om at stille op til et interview på baggrund af artiklen. Det gør han ikke. I stedet har han valgt at sende den skriftlige kommentar.

Her siger naalakkersuisoq for fiskeri og fangst videre, at kvotefastsættelsen skal ske under hensyntagen til internationale aftaler, biologisk rådgivning, brugerviden samt høring af Fangstrådets medlemmer. Og det skal ikke mindst ske mindst under hensyntagen til oprindelige folks rettigheder. Han henviser til ILO Konventionen nr. 169, artikel 13, 14 og 15.

Læs hele artiklen og Naalakkersuisoq Aqqaluaq B. Egedes kommentar til sagen i avisen Sermitsiaq, som du kan få adgang til her:

politik fiskeri & fangst samfund
Powered by Labrador CMS