Anstaltbetjente skal lære om psykisk syge

De ansatte ved anstalterne i Grønland skal få bedre værktøjer til at håndtere psykisk syge samt til håndtering af konflikter. Det fremgår af finanslovsforliget mellem den danske regering og Dansk Folkeparti.

- Det er jeg rigtig, rigtig glad for. Det er bare supergodt, lyder den spontane kommentar fra Direktøren for Kriminalforsorgen i Grønland, Naaja H. Nathanielsen til Sermitsiaq.AG.

Stort behov
I finansloven bliver der afsat 900.000 kroner i perioden 2018 til 2020 til efteruddannelse i at arbejde med personer med psykiske afvigelser og 300.000 kroner til konflikthåndtering. Med de beløb kan Naaja H. Nathanielsen gennemføre de efteruddannelsesforløb på de områder, som hun mener, at der er behov for.

- Det er en stor håndsrækning, som vil komme vores ansatte til gode. Med den efteruddannelse kan vi give området et løft, som der er stort behov for.

Naaja H. Nathanielsen forklarer, at efteruddannelsen skal skræddersyes, så den passer til grønlandske forhold. Det vil også sige, at det er personer med kendskab til de særlige udfordringer, det skal stå for undervisningen.

- Der er ofte tale om små steder, og hjælpen kan være langt væk. Derfor kræver det noget særligt, når man skal håndtere personer med psykiske afvigelser, siger hun.

Psykisk syge på anstalter i længere tid
I de grønlandske anstalter er personer med psykiske problemer typisk anbragt i længere tid end for eksempel i Danmark, da det ikke er så nemt at finde et andet sted til dem.

- Det kræver noget andet af folk, at håndtere disse anbragte. Det kan lade sig gøre at lære det, og nu får de ansatte værktøjerne til det.

Forliget betyder, at pengene ikke skal tages af den generelle pulje på 40 millioner over fire år, som der i forvejen var afsat til et løft af retsområdet i Grønland.