Nuuk

Anonyme Alkoholikere har fået nye lokaler

Anonyme Alkoholikere i Nuuk har nu fået egne rammer, der fremover vil være til fri afbenyttelse

Anonyme Alkoholikere i Nuuk har nu fået egne rammer, der fremover vil være til fri afbenyttelse
Offentliggjort

Avannamukaanut 1 i Nuuk.

Det er Anonyme Alkoholikeres, eller i dagligt tale AA's, nye lokaler i hovedstaden, oplyser Kommuneqarfik Sermersooq i en pressemeddele.

Borgmester i kommunen Asii Chemnitz Narup (IA) glæder sig over, at AA har fået deres egne lokaler.

- Mange har afhængighed af alkohol tæt inde på livet, og vi ved, hvor meget det kan tynge familie og omgivelser, når et menneske på tragisk vis gennem kortere eller længere tid er endt i et alkoholmisbrug. Lige så vel ved vi, hvor utroligt meget det betyder og letter, når misbruget bringes til ophør; det løfter ikke bare den enkeltes livskvalitet, men også dennes familie og omgivelser. Derfor er det også en stor lettelse, at det nu er faldet på plads, så AA i Nuuk kan stå stærkere i deres støtte til de mennesker, der opsøger dem, siger hun ifølge Sermersooqs hjemmeside.

Klarer sig selv økonomisk
Anonyme Alkoholikere er et fællesskab af mænd og kvinder, der deler erfaring, styrke og håb, for at kunne løse deres fælles problem, og derigennem hjælpe andre til at komme fri af alkoholisme.

- Det eneste, der kræves for at blive medlem, er et ønske om at holde op med at drikke. Der betales intet kontingent. AA klarer sig selv økonomisk gennem frivillige bidrag, oplyser Komuneqarfik Sermersooq.

AA er ikke tilknyttet nogen sekt, trosretning, organisation, institution eller nogen form for politik.

Hovedformål med at deltage hos AA er at forblive ædru og hjælpe andre alkoholikere, til at opnå ædruelighed.

Læs: Kelly Berthelsen: Reorganiser socialforvaltningen i kampen mod misbrug

Powered by Labrador CMS