Mandag morgen er Grønlands Landsret gået i gang med ankesagen for tidligere politiker Lars-Emil Johansen og tidligere kommunaldirektør Lars Møller-Sørensen. De to blev i januar idømt seks måneders ubetinget anbringelse i anstalt for bedrageri og myndighedsmisbrug.
Vi har nu fået bekræftet, at anklagers påstand er den samme, som han præsenterede i Sermersooq Kredsret. Foranstaltningen skal ifølge anklager skærpes til 12 måneder, dog skal dommen gøres betinget.

Selvom det teknisk set er en skærpelse, ville det være et bedre udfald for de to tiltalte, som derved helt kan undgå anstalten.
Anklagerens påstand kan tolkes sådan, at han ønsker foranstaltningen forlænget på grund af forbrydelsens karakter, og han ønsker den betinget på grund af de tiltaltes forhold.
Lars-Emil Johansen og Lars Møller-Sørensen nægter sig skyldige.
Dommer Mette Søndergaard fortæller, at der er indkaldt 11 vidner. Der er sket ændringer på listen siden gennemgangen i kredsretten. Vi har dog ikke det fulde billede endnu.
Det er også kommet frem, at de tiltaltes nye forsvarsadvokater har tilvejebragt ny information i sagen. Men altså uden at det har gjort indtryk på anklager i forhold til hans påstand. Vi får se, hvad der er på vej.