Anklager ønsker skærpet dom i voldtægtssag

Anklager og forsvarer leverer tirsdag formiddag deres afsluttende bemærkninger i ankesagen med den tidligere politibetjent, som i marts blev dømt for adskillige krænkelser af unge piger. Vi forventer dommen senere i dag tirsdag.

Landsrettens behandling af sag om voldtægt og grooming er ved at være slut.
Offentliggjort

Det er den sjette og sidste dag i landsretssagen mod den tidligere politibetjent og aktive i foreningslivet, der har anket sin dom fra Sermersooq Kredsret i marts.

Her blev han idømt seks år og seks måneders anbringelse i anstalt.

Det er den sjette og sidste dag i landsretssagen mod den tidligere politibetjent og aktive i foreningslivet, der har anket sin dom fra Sermersooq Kredsret i marts.

Her blev han idømt seks år og seks måneders anbringelse i anstalt.

Landsretten bør dog idømme en hårdere foranstaltning, siger senioranklager Anne Meulengracht under sin procedure. Syv år er passende, mener hun.

Hun mener, at der er et klart og dybt problematisk mønster i mandens omgang med unge piger.

Nogle vidner og tiltalte selv har forklaret i retten, at pigerne har været opsøgende over for ham. Det er ikke vigtigt, mener anklageren. Når der sker forkerte og ulovlige ting mellem voksne og børn, ligger ansvaret stadig hos den voksne, siger hun.

Hun hæfter sig også ved, at manden var politibetjent og endda havde været på kursus i at forholde sig til børn, der bliver krænket. Han havde særlig viden om reglerne, og hvordan ofre reagerer, påpeger hun.

Nye regler aktuelle

I sin gennemgang argumenterer Anne Meulengracht for, at den tiltalte er skyldig i forskellige tilfælde af voldtægt, blufærdighedskrænkelse og uanstændigt forhold til person betroet undervisning mod to af pigerne. Herunder en tiltale om voldtægt, som han blev frifundet for i kredsretten, men som anklager fastholder.

Anklageren mener, at han har tiltvunget sig samleje. Men selv uden tvang kan det stadig være voldtægt efter den nye samtykkelov, påpeger hun.

En anden ny regel kommer også i spil i forhold til den ene af pigerne. Efter en nylig lovændring kan samleje mellem voksne fyldt 22 og børn under 15 år automatisk betragtes som voldtægt, uanset hvad der nærmere er foregået mellem parterne.

Anklageren argumenterer i øvrigt for, at det fortsat var ulovligt at have seksuelt samkvem med den ene af pigerne, efter hun var 15 år, på grund af hans særlige status over for hende.

Endelig er manden – ifølge anklageren – skyldig i grooming af en tredje pige, som afgav vidneforklaring mandag. Det er den første sag vedrørende grooming i Grønland.

Der er som bekendt flere sider af sagen. Herefter har forsvarer Finn Meinel ordet på sin klients vegne. Vi følger op med forsvarets indlæg.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS