terror

Anholdt efter terrorangreb

23-årig mand er anholdt i forbindelse med Manchester-bomben, oplyser britisk politi ifølge AFP.

Offentliggjort

En 23-årig mand er blevet anholdt i forbindelse med det terrorangreb på en popkoncert i Manchester, som kostede 22 personer livet.

Manden blev anholdt i det sydlige Manchester. Det skriver politiet på twitter.

Der er ikke yderligere detaljer om anholdelsen

Gerningsmanden, der udløste bomben var alene om at udføre selve angrebet.

Gerningsmanden havde medbragt en sprænganordning til koncerten med den amerikanske sanger Ariana Grande. Han blev dræbt ved eksplosionen.

Talsmanden for politiet i Manchester oplyser, at der er børn blandt de 22 dræbte. Han oplyser ikke hvor mange.

59 er såret. Mange blev ramt af fragmenter fra bomben. Den har ifølge flere rapporter indeholdt søm og metaldele for at gøre mest mulig skade.

Politiet er i færd med at undersøge, om geringsmanden indgik i et radikalt netværk, eller om han var en ensom spiller.

Powered by Labrador CMS