Andreas Mogensens billede af ‘airglow’-fænomen vækker opsigt

NASA har for nylig offentliggjort et foto, som bliver delt verden over og både bliver kaldt ‘gorgeous‘, ‘mesmerizing‘ og ‘breathtaking‘ af internationale videnskabsmedier.

Fotografen bag er den danske astronaut Andreas Mogensen, som fra et af vinduerne på Den Internationale Rumstation har foreviget udsigten til to glødende, gullige og røde skær, der omkranser vores planet. Det skriver Videnskab.dk.

Fænomenet hedder ‘airglow’ og kan være svært at se fra Jorden, men fra Den Internationale Rumstation er det et ganske prangende syn.

Joonas Viuho er ph.d.-studerende på Niels Bohr Institutet og forsker blandt andet i airglow og i udviklingen af instrumenter, så astronomer bedre kan se gennem den farverige ‘tåge’.

»Det er et meget smukt billede af airglow om dagen, hvor fænomenet ofte er rigtig flot at se på. Det er ikke som sådan banebrydende, men æstetisk set virkelig smukt,« siger Joonas Viuho til Videnskab.dk.

Joonas Viuho forklarer, at lyset opstår, når Solens stråler rammer atmosfæren. Lidt på samme måde som polarlys opstår.

»Vi kan se to forskellige lag. Den rødlige udledning stammer fra brintatomer, mens det gullige lag lidt længere nede i atmosfæren stammer fra natriumatomer,« siger Joonas Viuho.

Farven på lyset afhænger altså af sammensætningen i atmosfæren.

»I begge tilfælde lyser de op, fordi Solens UV-stråler exciterer dem,« siger Joonas Viuho.

Når Solens stråler rammer atomerne, tilfører de energi til dem, så de bliver bragt i en højere energitilstand end normalen.

»Og fordi de her lag befinder sig over det beskyttende ozonlag, får de en masse energi, og det får atomerne til at radiere og producere den her farverige udledning, som vi ser på billedet,« siger Joonas Viuho.

Energien bliver i atomerne i lang tid, og derfor kan man også se fænomenet om natten, selvom Solens stråler ikke længere brager ind i atomerne. Blandt andet på den måde adskiller airglow sig fra polarlys.

»Jordens geomagnetiske felter spiller ikke nogen rolle, ligesom gør sig gældende ved polarlys, når det kommer til airglow,« siger Joonas Viuho.

Derfor sker airglow over hele kloden og ikke kun i nærheden af polerne.

»Ved polarlys er det partikler fra solvinde, der bliver guidet af Jordens magnetfelt til polerne. Her er det partiklerne, der rammer atomerne, og som exciterer dem, og ikke Solens UV-stråler som ved airglow,« siger Joonas Viuho til Videnskab.dk.

Mens polarlys kan være nemt at se på nattehimlen, er det anderledes med airglow. Det kræver en særdeles klar himmel og minimal lysforurening, hvis man vil se det fra Jordens overflade med det blotte øje.