Anderledes end influenza
Der var kun opbakning til Emma Lennert fra Sisimiut, da hun stod frem med sit coronaforløb.
Corona er uforudsigelig og rammer forskelligt. AG har snakket med to, der har delt deres coronaforløb på Facebook, da de blev ramt af covid-19. Den 25-årige lærer på Nalunnguarfiup Atuarfia i Sisimiut, Emma Lennert, og den 51-årige projektleder i Det Grønlandske Hus i København, Kistaraq Egede, skriver avisen AG.
Emma Lennert blev konstateret positiv for covid-19 den 13. juli. Selvom hun havde haft symptomer på smitten i nogle dage, blev hun alligevel forskrækket, da hun fik at vide, at hun havde fået smitten. Hun blev smittet i Qaqortoq, og det tydeligste, første tidlige tegn på smitten var en tør hoste.
- Symptomerne kan være enormt milde, så jeg vil opfordre til at lade sig teste, selv ved det mindste symptom, siger Emma.
Hun fortæller, at hun havde et let, men lidt mærkeligt forløb.
- Jeg kunne have hovedpine i to timer, og når det var overstået, så fik jeg eksempelvis ondt i mine lunger i to timer og sådan kunne det fortsætte. Derfor er det ret svært for mig at forklare, hvordan jeg havde det, siger Emma.
- Men det var anderledes end andre sygdomme, fastslår hun klart.
Læs hele artiklen i ugens AG, som du kan hente og købe herunder: