Analyse: Grønland bør afvise nye militærbaser

Rådet for International Konfliktløsning (RIKO) skriver i en udenrigspolitisk analyse, at man bør afvise et amerikansk ønske om yderligere baser i Grønland.

Air Force Photo/Tech. Sgt. Jason Brumbaugh

Walter Turnowsky

Offentliggjort onsdag 11. sep 2019 14:46

Arktis bør bevares som lavspændingsområde, mener Rådet for International Konfliktløsning (RIKO). Synspunktet står RIKO langt fra alene med; faktisk er det den officielt gældende politik i både Grønland og Danmark.

Annonce

Rådet for International Konfliktløsning

RIKOs overordnede formål er at bidrage til en demokratisk dialog om dansk udenrigspolitik og medvirke til, at der er et velinformeret og nuanceret beslutningsgrundlag bag udenrigspolitiske beslutninger. Rådet ønsker at fremme ikke-militære midler til at løse internationale konflikter, herunder væbnede konflikter såsom borgerkrige. Derfor arbejder Rådet for at fremme dialog om nytænkning, alternativer og langsigtede strategier i dansk udenrigspolitik og forsøger at engagere og påvirke beslutningstagere såsom politikere, NGO’er, eksperter og embedsfolk inden for konfliktløsning, udenrigspolitik og udviklingsbistand.

En vigtig del af RIKOs arbejde, er at oplyse offentligheden om alternativerne til militære indsatser. Rådet tilstræber således at nuancere og forbedre den danske mediedækning af udenrigs- og udviklingspolitiske emner ved at gøre andre synspunkter og nyhedskilder tilgængelige. Dette kommer af et konfliktløsningsperspektiv, der tilsiger, at for at finde de mest holdbare og bæredygtige løsninger på konflikter, er det nødvendigt at kende til alle væsentlige parters synspunkter både under interessekonflikter og væbnede konflikter.

Kilde: RIKO’s hjemmeside

Spøgsmålet er blot, hvordan dette mål kan fastholdes i en tid med stigende konkurrence i Arktis mellem stormagterne USA, Rusland og Kina.

Det kommer RIKO med en række bud på i en udenrigspolitisk analyse, som netop er blevet offentliggjort. Rådet har som erklæret mål, at 'at fremme langsigtede, ikke-militære løsninger på internationale konflikter'.

Savner debat om US-baser

Rådet opfatter det som problematisk, at USA leder efter placeringer til nye militærbaser i Grønland.

- Senest har USA’s Senat bedt Pentagon om at udpege et eller flere steder i Grønland, hvor der kan oprettes militære baser. Pentagon har fået 180 dage til opgaven, hvorefter Senatet vil tage en beslutning om forslagene, skriver RIKO i analysen.

- Kontreadmiral Nils Wang foreslår en dansk-grønlandsk militærbase, som USA kunne leje eller måske bruge dele af året (I P1 Orientering, 23.8.19, red). Realiseres dette vil Danmark og Grønland blive en del af stormagternes rivalisering og militarisering.

- Det kan derfor undre, at der ikke har været nogen dansk debat om Senatets planer i Grønland.

Sikkerhedspolitik ind i Arktisk Råd

Rådets anbefaling til Inatsisartut, Naalakkersuisut, den danske regering og Folketinget er i den forbindelse klar.

Anbefalinger

RIKO kommer med følgende anbefaliger i sin analyse:
1. Arktis bevares som et lavspændingsområde: et område med fredelige relationer.
2. Der oprettes ikke yderligere udenlandske militærbaser i Grønland.
3. Samarbejdet i Det Arktiske Råd intensiveres.
4. Det Arktiske Råd udbygges, så det kan diskutere sikkerhedspolitik (f.eks. våbenkontrol), og der oprettes et mæglingsorgan med henblik på at sikre en fredelig udvikling.
5. Samarbejde i Det Arktiske Råd udbygges med en traktat, der skal sikre det arktiske område en miljømæssig og økonomisk bæredygtig udvikling i overensstemmelse med FN’s bæredygtighedsmål, jf. udtalelsen fra de nordiske statsministre 20.08.2019.2
6. Grønland sikres indflydelse og deltagelse i Kongerigets håndtering af udenrigs- og sikkerhedspolitik. Et grønlandsk og et færøsk folketingsmedlem får fast sæde i Det Udenrigspolitiske Nævn.
7. Danmark bør forbedre sit forhold til Rusland, ikke mindst pga. kommende kontinentalsokkel-forhandlinger.

- Der oprettes ikke yderligere udenlandske militærbaser i Grønland.

Hidtil har Arktisk Råd meget udtrykkeligt ikke beskæftiget sig med sikkerhedspolitiske spørgsmål. Men med risikoen for en militarisering af Arktis, har dagsordenen ændret sig, vurderer RIKO, som derfor dels anbefaler, at arbejdet i Arktisk Råd intensiveres, men også:

- Det Arktiske Råd udbygges, så det kan diskutere sikkerhedspolitik (f.eks. våbenkontrol), og der oprettes et mæglingsorgan med henblik på at sikre en fredelig udvikling.

RIKO ser ligeledes en risiko for, at Grønland kan komme i klemme mellem de tre supermagter.

- Interessen fra kinesiske selskaber for at investere i Grønland placerer Grønland i et spændingsfelt mellem Kina og USA, mens Thule-basen (og evt. nye amerikanske baser) placerer Grønland i et spændingsfelt mellem USA og Rusland. På grund af Rigsfællesskabet følger Danmark med ind i de spændingsfelter.

Fast plads i udenrigspolitisk nævn

Konklusionen for rådet er på den baggrund, at Grønland skal få et større ord at skulle have sagt, når det gælder sikkerhedspolitiske spørgsmål.

- Grønland sikres indflydelse og deltagelse i Kongerigets håndtering af udenrigs- og sikkerhedspolitik. Et grønlandsk og et færøsk folketingsmedlem får fast sæde i Det Udenrigspolitiske Nævn, lyder derfor en yderligere anbefaling.

Det Udenrigspolitiske Nævn har stor indflydelse på udenrigs- og sikkerhedspolitikken, da regeringen er forpligtet til at rådføre sig med nævnet i alle væsentlige beslutninger på området.

Også fra grønlandsk side har der ved flere lejligheder været fremført krav om en fast plads i nævnet. Lige nu er de to grønlandske folketingsmedlemmer kun stedfortrædere i nævnet.