Amputeret undersøgelse af CIA-flyvninger

Danmark og Grønland er enig om en uvildig undersøgelse af CIA's fangeflyvninger. Undersøgelsen kritiseres dog for ikke at kunne afhøre embedsmænd

- Vi får belyst de tidligere undersøgelser, som der har været, og vi får belyst den danske regerings rolle i sagen, siger Kuupik Kleist. Foto: roth
Offentliggjort

Efter pres fra det grønlandske selvstyre kommer der nu alligevel en form for undersøgelse af den amerikanske efterretningstjeneste CIA's påståede hemmelige fangeflyvninger over Grønland. Danmark anmoder nemlig "på Grønlands vegne" Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, om at stå for en sådan undersøgelse.

S-R-SF-regeringen har ellers hidtil - modsat sine valgløfter - afvist en uvildig undersøgelse af fangeflyvningerne. Årsag: Frygten for at "sande til i bagudrettede og omkostningstunge undersøgelser", som udenrigsminister Villy Søvndal, SF, har udtrykt det.

I dag understreger statsminister Helle Thorning-Schmidt, S, at det netop ikke er nogen "dansk CIA-undersøgelse".

- Der er stor forskel på en dansk CIA-undersøgelse og så det, som grønlænderne skal i gang med. Det er en mulighed for grønlænderne for at komme dybere ned i spørgsmål, som man har rejst i Grønland. Der er ikke tale om en dansk CIA-undersøgelse, siger statsministeren.

Den grønlandske selvstyreformand, Kuupik Kleist, forventer, at DIIS kommer til bunds i anklagerne om, at Danmark gav grønt lys til fangeflyvningerne eller i det mindste lukkede øjnene for dem.

- Vi får belyst de to hovedspørgsmål, som har været oppe i debatten omkring CIA-flyvninger. Vi får belyst de tidligere undersøgelser, som der har været, og vi får belyst den danske regerings rolle i sagen, siger Kuupik Kleist.

Senest blussede striden mellem den daværende VK-regering og oppositionen, Grønland op ved årsskiftet. Dengang afslørede indberetninger fra den amerikanske ambassadør i København, at regeringen tilbage i 2008 ikke ønskede at stille USA kritiske spørgsmål om CIA-flyvningerne, selv om den officielt foregav at afkræve klare svar og gav løfter om det til Folketinget.

I stedet for en uvildig undersøgelse nedsatte udenrigsminister Per Stig Møller, K, dengang en arbejdsgruppe, som konkluderede, at der ikke var beviser på fangeflyvningerne. USA har hverken ønsket at be- eller afkræfte oplysningerne om op imod 1900 mistænkelige CIA-flyvninger gennem dansk luftrum siden 2001.

Enhedslistens finansordfører og tidligere mangeårige udenrigsordfører, Frank Aaen, hæfter sig ved, at DIIS ikke får lov til at afhøre danske embedsmænd under vidneansvar. Derfor vil Enhedslisten have CIA-flyvningerne inddraget i den planlagte kommissionsundersøgelse af Danmarks deltagelse i krigene i Afghanistan og Irak.

- Jeg er desværre bange for, at man ikke kommer helt til bunds i sagen, siger Frank Aaen.

Eksperter i amerikansk og international politik vurderer, at den særlige undersøgelseskonstruktion er et kompromis, som skal tilfredsstille grønlændernes ønske om, at der sker noget - og amerikanernes om at der ikke sker mere.

- Derfor har man også valgt en nedtonet model, hvor man regner med, at der ikke er nogen, der bliver for sure, siger Mads Fuglede, Ph.d.-stipendiat og USA-ekspert.

Mads Fuglede mener dog, at undersøgelsen stadig vil irritere USA.

Til gengæld mener Ole Wæver, professor i international politik ved Københavns Universitet, at Grønland kan være tilfreds med at stå som "initiativtager".
DIIS's undersøgelse skal være færdig senest 1. maj 2012. Danmark og Grønland afholder i fællesskab udgifterne.

Powered by Labrador CMS