Alli kan gøre dig gravid

Den populære slankepille Alli, der kan købes i håndkøb i Danmark, forbydes i Grønland, blandt andet fordi brugen af Alli forøger chancerne for uønsket graviditet.

Slankepillen Alli forøger chancerne for uønsket graviditet. Alli må hverken over nettet eller på anden vis lovligt importeres til Grønland, kun turister og andre ikke fastboende i Grønland, må medbringe slankepillen til eget forbrug. Foto:Polfoto/ Ian Hooton
Offentliggjort

Lægemiddelkomiteen forbyder slankepillen Alli, der kan købes frit som håndkøbsmedicin i Danmark. Lægemiddelkomiteen vil ikke godkende Alli som håndkøbsmedicin i Grønland, fordi komiteen vurderer, at der er for mange bivirkninger i præparatet.

Brug af Alli kan medføre en overfølsomhedsreaktion med bl.a. åndenød, blodtryksfald, hjertebanken, og eventuelt krampe (anafylaksi reaktion, red.). En anden bivirkning kan være, at præventionen svigter.

– Alli gør det svært for kroppen at optage fedt, og hvis man spiser for fedtholdigt mad, vil det give diarre, og det kan resultere i konstant tynd mave, og hvis en kvinde bruger p-piller og vedkommende har diarre, så kan p-pillerne miste deres virkning, siger næstformand i Lægemiddelkomiteen, Kent Kleinschmidt.

Overvægtige i Grønland må derfor bruge andre metoder end slankepillen Alli, hvis de vil tabe sig.

Læs mere i Sermitsiaq nr. 36.

Powered by Labrador CMS