forårssamling

Alle forslag fra Partii Inuit afvist

Formandskabet i Inatsisartut har nu lavet dagsordenen til forårssamlingen i Inatsisartut

Partii Inuit drøftede forslag til forårssamlingen på partiets generalforsamling. Men samtlige forslag er blevet afvist af formandsskabet i Inatsisartut
Offentliggjort

Partii Inuit har ikke fået optaget et eneste punkt til forårssamlingen i Inatsisartut. Partiets medlem af Inatsisartut Randi Broberg har nemlig ikke opfyldt formkrav til at kunne få sine forslag optaget på dagsordenen.

Formandsskabet i Inatsisartut blev færdig med behandlingen af forslag til forårssamlingen i tirsdags. Forslag fra Siumut, Atassut, Inuit Ataqatigiit, Demokraterne og Hans Enoksens nye parti Partii Naleraq samt Naalakkersuisut og formandsskabet i Inatsisartut er blevet optaget.

Læs "Partii Inuit vil kun skrive på grønlandsk"

Læs "Fiaskoforslag fra Partii Inuit – men hvorfor?"

Økonomiske konsekvenser
- Vi har fået at vide, at Randi Brobergs forslag ikke er blevet optaget på dagsordenen, fordi formkrav til at få optaget forslag på dagsordenen ikke er blevet opfyldt, fortæller formanden for Partii Inuit Nikku Olsen til Sermitsiaq.AG.

Partii Inuit besluttede sidste år for kun at ville levere partiets forslag på grønlandsk og laver heller ikke dansk oversættelse af deres indlæg under debatterne i Inatsisartut. Forretningsordenen i Inatsisartut kræver endvidere, at der skal være økonomiske beregninger på forslagene.

- Vi mener ikke, at det er Inatsisartut-medlemmernes opgave at lave økonomiske beregninger. Det er departementernes opgave at lave økonomiske beregninger på de forslag, der bliver stillet til Inatsisartut, siger Nikku Olsen.

Sermitsiaq.AG er ved at indhente kommentar fra formanden for Inatsisartut Lars-Emil Johansen fra Siumut.

Der gælder forskellige formkrav til sager som medlemmerne af Inatsisartut og Naalakkersuisut ønsker optaget på dagsorden for Inatsisartut. Læs dem her

Powered by Labrador CMS