Alkoholforbud i Tasiilaq ophæves: Vi har ekstra socialvagter i weekenden
Forbud mod salg og udskænkning af alkohol i Tasiilaq og de tilhørende bygder bliver ophævet til midnat. Kommunen har indsat ekstra socialvagter og holder ekstra åbent for væresteder for børn og unge.
Naalakkersuisut besluttede i begyndelsen af september, at stoppe alt salg og udskænkning af alkohol i Tasiilaq efter voldsomme alkoholrelaterede. Forbuddet ophører i dag fredag ved midnat.
Kommunen, politiet og sundhedsvæsnet har holdt møde torsdag for, at drøfte hvad myndighederne skal gøre i forhold til forebyggende indsatsatser.
- Fra børn og familieområdet, så har vi indsat ekstra socialvagter i weekenden, og vi har værestedet for børn åbent, så børn kan overnatte, hvis det bliver nødvendigt. Derudover har vi ungdoms og kulturhuset, der holder ekstra åbent. Børn og unge skal have et trygt sted, de kan komme til, siger kommunens områdechef i Østgrønland, Hjørdig Viberg til Sermitsiaq.AG.
Hold værtshusene lukket om søndagen
I starten af september var der blandt andet voldtæger, vold og selvmord i Tasiilaq. Alle sager var alkoholrelaterede og sundhedsvæsnet blev voldsomt belastet af de mange hændelser. Befolkningen har nu fået en tænkepause og ifølge områdechefen, så ønsker befolkningen at salg af alkohol ikke længere skal være synligt.
- Befolkningen ønsker at have et normalt samfund, som ikke bygger på forbud. Når det så er sagt, så har befolkningen mange løsningsforslag til, hvordan vi kan forebygge druk. Adgangen til alkohol vil befolkningen have ændret. Man skal først kunne købe alkohol som 21-årig og man vil gerne have flyttet salg af alkohol til speciale butikker, fortæller Hjørdis Vibjerg.
’Byens børn er vores alle sammens’
Hjørdis Vibjerg håber på, at der vil være fornuftighed, når salget af alkohol bliver åbnet igen ved midnat.
Tirsdag aften var der borgermøde, hvor 250 borgere diskuterede forebyggende indsatser. Alle fremmødte ønskede forandring og kom med løsningsforslag, som blandt andet var, at holde værtshusene lukket om søndagen.
- Der kom rigtig mange forslag i tirsdags, hvor mange af dem allerede er i gang. Frivillige vil starte forskellige forebyggende indsatser, hvor vi også på en måde kan støtte hinanden. Fordi som vi jo siger, byens børn, det er vores alle sammens ansvar, siger Hjørdis Vibjerg.
Politiet, sundhedsvæsnet og kommunen er i tæt samarbejde for at støtte op omkring de frivillige og være der for hinanden, hvis der skulle ske noget.
- Natteravnene er også godt på vej. Hvor blandt andet frivillige vil starte et forældreforum, hvor man kan drøfte, hvordan det er, at være forældre, siger områdechefen.