Aleqa: Sermitsiaq.AG begår karaktermord på Vittus

- Næsten alle lande fastsætter deres egne overflyvningsgebyrer. Helt uafhængigt, hævder Aleqa Hammond

Fly over Grønland søndag kl. 13:20. Grønland kan helt frit sætte taksterne for overflyvning op, mener Aleqa Hammond. En kilde i luftfartsbranchen kalder det “Harry Potter-tænkning”.

Screendump/Flightradar

Søren Rasmussen

Offentliggjort søndag 22. apr 2018 14:53

Præcisering

Flytrafikken over Grønland styres fra tre forskellige kontrolrum:
- Under 19.500 fod over hele det grønlandske luftrum: Naviar i Nuuk - Over 19.500 fod i det sydligste Grønland: Nav Canada i Gander
- Over 19.500 fod i det øvrige Grønland: Isavia i Reykjavik
- 19.500 fod er næsten 6 kilometer, helt præcist 5.944 meter

160.000 fly i transit

Gennem det nedre luftrum, som Naviair kontrollerer, var der sidste år 32.000 flyvninger, heraf en stor andel indenrigsflyvninger og fly med enten start eller landing i Grønland.

I luftrummet over 19.500 fod var der sidste år i alt 160.902 flyvninger. Heraf passerede 99.243 gennem Nav Canada flykontrolzone, mens 61.659 fløj gennem Isavia flykontrolzone.

I alt blev antallet af flyvninger over Grønland således næsten 193.000 i 2017.

FN’s luftfartsorganisation ICAO anslår, at flytrafikken i det grønlandske luftrum over 19.500 fod i år og de kommende fire år vil vokse med 7,7 procent årligt. Holder prognosen stik, vil der i 2022 flyve 224.363 fly gennem det øvre luftrum over Grønland.

Sermitsiaq.AG begår “endnu et mislykket karaktermord på en grønlandsk politiker, der vil arbejde for grønlandsk selvstændighed”. Det skriver folketingsmedlem og Inatsisartut-kandidat Aleqa Hammond i en pressemeddelelse fra Seattle på den amerikanske vestkyst, hvor hun deltager i en konference.

Annonce

Hammond langer ud efter Sermitsiaq.AG, efter vi de seneste dage har omtalt Vittus Qujaukitsoqs løfte om, at afgifter for transitflyvning gennem grønlandsk luftrum kan finansiere den fortsatte drift af lufthavnene i Kangerlussuaq og Narsarsuaq.

Vittus truer Sermitsiaq.AG med injuriesag

Latent mistillid

- Det er for let købt af Sermitsiaq.AG, at hævde at overflyvningsmillioner ikke findes - blot på baggrund af et svar fra den danske regering. Sagens kerne er, at medierne har en blind tiltro til alle udmeldinger fra den danske regering, mens der omvendt er en latent mistillid til alle grønlandske udmeldinger, skriver Aleqa Hammond og vifter med identitetsmarkøren.

I det statsejede danske Naviair oplyser kommunikationsdirektør Bo Pedersen til Sermitsiaq.AG, at selskabet ikke tjener en eneste krone på flyvninger gennem grønlandsk luftrum.

- Vi får dækket vores omkostninger, men ikke mere. Staten betaler over 20 millioner kroner årligt for lufttrafikstyring under 19.500 fod, siger Bo Pedersen.

Naalakkersuisut: Intet provenu

Modsat Aleqa Hammonds påstand har den danske regering og Naalakkersuisut helt samme opfattelse af afgifterne for transit gennem grønlandsk luftrum. Avisen Sermitsiaq pegede i fredags på, at IA’s Peter Olsen for to måneder siden fik svar om samme sag fra naalakkersuisoq Erik Jensen:

- Der er afgift ved overflyvning (en-route) af Grønland i luftrummet over 19.500 fod. Afgiften er udformet således, at indtægter og udgifter over tid svarer til hinanden, og der er således over en årrække ikke noget nettoprovenu fra overflyvningsafgifterne, oplyste Erik Jensen.

Læs også: Vittus på gal kurs: Overflyvnings-millioner findes ikke

Svimlende indtægter

Angiveligt tjener en række lande svimlende summer på luftfartskontrol: “Eksempelvis tjener Canada 1,3 milliarder dollars på overflyvningsgebyrer, Rusland tjener 500 millioner dollars for overflyvning af Sibirien”, skriver Aleqa Hammond.

Udsagnet savner dokumentation, men en kilde i den danske luftfartsbranche peger på, at Hammond formentlig forveksler indtægter med overskud. “Nav Canada har 4.800 ansatte og store tekniske investeringer. Deres resultat er ikke en brøkdel af det beløb, hun nævner. Tilsvarende er tallet for Rusland formentlig deres omsætning”.

Himmelsk tag-selv bord

Budskabet fra Aleqa Hammond er, at Grønland skal hjemtage luftfartskontrollen og lade tarifferne for overflyvning gå i landskassen.

- En hurtig google søgning på ”airspace and overflight fees” viser, at næsten alle lande fastsætter deres egne overflyvningsgebyrer. Helt uafhængigt, skriver hun.

Sermitsiaqs kilde i luftfartsbranchen advarer mod at nære illusioner om en fremtid, hvor pengene bogstaveligt talt falder ned fra himlen:

- Lufttrafikstyring er reguleret ud fra omkostninger i hele verden. De fastsættes efter forhandlinger med ICAO på baggrund af udgifterne. Måske kan en stormagt presse en smule igennem, men Grønland? Det er Harry Potter-tænkning!.

samfund politik indland