Aleqa forudser valg snart

Siumuts leder regner med, at der inden for den nærmeste fremtid bliver udskrevet valg. - Vi er klar, lyder det fra Siumut

Aleqa Hammond, formand for Siumut. Foto: Leiff Josefsen
Offentliggjort

- Valget udskrives inden for få måneder.

Så kontant lyder Siumuts leder Aleqa Hammonds forudsigelse, når Sermitsiaq.AG spørger, hvornår hun regner med, valget udskrives.

Men uanset hvornår valget kommer, så er Siumut klar, lyder det fra Aleqa Hammond.

- Vi er klar. Siumut forbereder sig til valg i god tid. Jeg er klar, siger hun.

Ifølge HS Analyses seneste meningsmåling samt en brugerafstemning her på Sermitsiaq.AG vil det kommende valg til Inatsisartut, der skal afholdes senest 2. juni 2013, blive særdeles tæt.

Læs "Nedtælling til gyservalg"

Læs "Ny måling: Siumut den store vinder"

Hvis der var valg nu, ville Siumut igen være landets største parti, men dog stadig ikke have flertal sammen med Atassut, der udgør det eneste andet oppositionsparti.

Fire Siumut-mærkesager
Så hvordan vil Aleqa Hammond sikre et flertal? Siumut har fire mærkesager, der skal vinde valget, lyder det, nemlig ny industri, fiskeri med plads til vækst, arbejde for alle og royalties for landets ressourcer.

Det er ene og alene formanden for Naalakkersuisut Kuupik Kleist, IA, der beslutter, hvornår valget skal udskrives, hvis det skal ske før tid.

Sermitsiaq.AG har onsdag samt torsdag forsøgt at få en kommentar fra Kuupik Kleist, men indtil videre uden held.

Powered by Labrador CMS