Hvad siger du?
Alarmerende mange børn har høreproblemer
Der bør indføres et egentligt øreprogram i landet, lyder det fra professor på øre-næse-hals kirurgisk afdeling på Sjællands Universitetshospital, der har arbejdet med ørebørn igennem mange år
Verdenssundhedsorganisationen WHO har erklæret, at en hyppighed af kronisk mellemørebetændelse på fire procent eller højere er et hastende samfundsproblem, som kræver opmærksomhed og intervention fra samfundets side.
Kronisk mellemørebetændelse
Igennem mange år er det blevet dokumenteret, at 14 procent af unge i Grønland har haft eller har kronisk mellemørebetændelse.
Hørescreeninger peger på, at 20 procent – eller hver femte – skoleelev har hørenedsættelser, og at dette hænger nøje sammen med tidligere eller aktuelle mellemøreproblemer. Det fortæller professor ved øre-næsehals og kæbe kirurgisk afdeling på Sjællands Universitetshospital i Køge, Preben Homøe, der i årevis har beskæftiget sig med øreinfektioner i Grønland sammen med kollegaen Ramon G. Jensen.
Hyppige tilfælde
– Øreproblemerne i Grønland er meget hyppige. Særligt hos børn. Ofte begynder det tidligt, og ofte ender det med, at de får kroniske huller i trommehinderne og får ødelagt øreknoglerne af de mange infektioner og betændelser. Lige nu er vi i samarbejde med Sundhedsledelsen og Departementet for Sundhed i gang med at undersøge, om drænbehandling af små børn med øreproblemer kan hjælpe, siger Preben Homøe.
Læs hele artiklen i Sermitsiaq som du kan få adgang til herunder: