Aksel V. Johannesen: Løsningsorienteret fællesskab styrker det indbyrdes forhold
Færøernes lagman Aksel V. Johannesen (Javnaðarflokkurin, lighedspartiet) mener, at forholdet mellem Danmark, Grønland og Færøerne er solidt på trods af udfordringer, eksempelvis på udenrigs- og sikkerhedsområdet. Han henviser til, at der er et løsningsorienteret fællesskab landene imellem.
Et fællestræk for Færøerne og Grønland er, at begge lande ønsker og kræver større udenrigspolitisk råderum. Aksel V. Johannesen ser optimistisk på udviklingen, også selvom det for Færøerne og Grønland kan føles som en langsommelig affære.
- Generelt set er stemningen god mellem landene, men der er selvfølgelig altid udfordringer for der er tale om tre lande der er forskellige og som derfor har forskellige fundamenter. Derfor vil der også risiko for konflikter og udfordringer.
- Jeg tror, at samtlige lande er indstillet på at finde løsninger i sager, der går på tværs af landene. Jeg er derfor godt tilfreds med at rigsmødet, der netop er blevet afviklet i Grønland, er løsningsorienteret og fællesskabet mellem landene har derfor gode muligheder for at blive udviklet og gjort stærkere, forklarer Johannesen.
Forsvarsforliget skal tegnes af de tre lande
Aksel V. Johannesen fortæller, at man på Færøerne lige nu er stærkt optaget af at opnå større udenrigspolitisk råderum, men også forhandlingerne om det kommende forsvarsforlig, som fungerende forsvarsminister, Troels Lund Poulsen (V) for nyligt har fremsat rammerne for til folketingets partier. Johannesen mener, at Færøerne og Grønland skal have deres aftryk på forliget:
- Jeg forventer, at den danske regering vil forhandle direkte med det færøske landsstyre og grønlandske Naalakkersuisut, siger Johannesen bestemt.
Der er da heller ingen tvivl om, at Johannesen og Múte B. Egede kan regne med større inddragelse, for på udspillet til forsvarsforliget signalerer den danske regering, at regeringen er opsat på en løsning, der tilgodeser Rigsfællesskabet.
Uddannelse og solid økonomi
En anden ting Færøerne og Grønland er fælles om er arbejdet for er egen suverænitet. Selvom der har været skiftende partier med skiftende målsætninger om, hvad der skal ske med tilhørsforholdet til Danmark, har Færøerne målrettet arbejdet for økonomisk selvstændighed igennem nedsættelse af bloktilskuddet fra Danmark.
Tilskuddet fra Danmark er nede på 641 millioner kroner nu imod op mod 1 milliard kroner i starten af nullerne.
- Selvom der kan være politiske uenigheder internt på Færøerne er målet om økonomisk uafhængighed et fælles ønske. Vi har været igennem hårde økonomiske situationer men sammen har vi formået at stabilisere økonomien og sørget for fremgang. Vi arbejder stadig på at gøre Færøerne økonomiske selvbærende og eksempelvis er vi i en meget heldig situation, hvor lakseopdrættet har sikret os solide indtægter.
Et par råd til Múte
Har du et par gode råd til Grønland, som måske er lidt bagud i forhold til arbejdet for selvstændighed?
- Nu skal jeg passe på, for vi er forskellige lande og har forskellige stadier i forhold til arbejdet med selvstændighedsspørgsmålet. Men på Færøerne har vi satset enormt på uddannelse, hvor vi har opprioriteret vores uddannelsessystem, som befolkningen heldigvis har taget godt imod og dermed været med til at give løft på vores uddannelsesniveau.
- Samtidigt har vi også ført en stram økonomistyring med det mål at gøre vort land økonomisk uafhængig af Danmark, så selvom jeg ikke vil blande mig i Grønlands interne forhold, vil mit råd nok være uddannelse og solid økonomistyring, siger Færøernes lagman Aksel V. Johannesen til Sermitsiaq.AG