Aki-Matilda: Grønlandske inuit skal kunne udveksle med andre inuit

Spørgsmålet om hvorvidt Nivi Rosing kan blive anerkendt som Inuk i Canada kommer nu ind i Folketinget. Aki-Matilda Høegh-Dam opfordrer Danmarks udenrigsminister til at løse problemerne, da alle grønlænder har dansk statsborgerskab.

Aki-Matilda Høegh-Dam vil vide, hvem der stadfæster grønlændere som inuit-folk.
Offentliggjort

Hvem stadfæster grønlændere som inuit-folk? Det spørger Siumuts folketingsmedlem Danmarks udenrigsminister om. Den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod redegjorde nemlig regeringens udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi i Folketingssalen i sidste uge. I den anledning opfordrede Aki-Matilda Høegh-Dam om at skabe tættere bånd til Canada.

Nivi Rosing, som er en ung grønlandsk studerende i Canada kan ikke bevise, at hun er Inuk og derfor kan hun ikke ligesom andre inuit spare på studieudgifter. Det vil Aki-Matilda Høegh-Dam gerne ændre på, da hun mener, at inuit skal kunne udveksle med hinanden.

- Idet at alle grønlændere har automatisk dansk statsborgerskab, kunne de canadiske myndigheder ikke påvise at Nivi skulle være Inuk - da vi på papir, er værende danske. Og derfor står vi med et problem nu, hvor udenrigspolitik, som i 300 år har været styret i Danmark af Danmark, ikke giver lige muligheder til de grønlandske inuit, der ønsker at interagere med den globaliseret verden og sine nabolande som Canada, siger Aki-Matilda Høegh-Dam i forbindelse med sin tale og spørgsmål til Danmarks udenrigsminister.

Skab større viden udveksling

Hun gør også opmærksom på, at Canada blot er 16 kilometer væk fra Grønland. Alligevel har Rigsfællesskabet endnu ikke sikret bedre diplomatisk bånd mellem inuit i Grønland og Canada.

- Derfor opfordrer jeg at et samlet kongerige støtter Grønland i at skabe tætte relationer til sine nabolande. Det grønlandske inuit folk, skal have mulighed for at skabe nære relationer til andre inuit uden grænsehindring, og skabe større videns udveksling og uddannelse mellem hinanden, siger Aki-Matilda Høegh-Dam.

Siumuts folketingsmedlem afventer stadigvæk svar fra udenrigsministeren. Selvom der ikke er en lovgivning om etnicitet eller identitet i landet, så mener Aki-Matilda Høegh-Dam også at det er på tide, at de grønlandske studerende får de samme muligheder, som andre inuit.

- Jeg mener, at det er på tide, at bringe dette emne op. Det er på tide, at vi Kalaallit, Inuit, får de samme muligheder med vores nabolande, samme muligheder som vores frænder i Canada, siger Siumuts folketingsmedlem.

Powered by Labrador CMS