Agathe: Hvad gør man ved misbruget?
Redigeret: Tidligere medlem af Naalakkersuisut for sundhed Agathe Fontain, vil vide, hvilket spor koalitionen vil lægge, når det gælder behandlingen af folk med misbrugsproblemer
Det tidligere medlem af Naalakkersuisut for sundhed Agathe Fontain, IA, beder nu sin efterfølger, Steen Lynge, Atassut, om at konkretisere præcist, hvilket spor Naalakkersuisut vil lægge sig i, når det gælder tilbud til behandling af misbrugsproblemer.
Hun stiller spørgsmålet, fordi de linjer, der findes i koalitionsaftalen er ukonkrete, mener Agathe. Der står nemlig kun, at “Behandlingen af misbrugere skal gøres mere fleksibel”.
- Behandling for alkohol- og narkotikamisbrug foregår i dag i et samarbejde med kommunerne og ved at misbrugsbehandlere rejser ud til kysten. Vil der ske ændringer hvad dette angår? spørger Agathe Fontain.
Læs også: Politimester: Misbruget er vores største udfordring
Hun siger videre, at misbrugsproblemer kan være mange ting og have mange afskygninger. Hvilke former for misbrug tænkes der på i koalitionsaftalen? Hvilke forestillinger gør Naalakkersuisut sig i forhold til den fremtidige indsats hvad angår behandling for alkohol- og narkotikamisbruget?
Læs også interview med politimester Bjørn Bay i avisen AG, som du kan købe her: