Afsmeltning sprænger vejrmodeller

Sommeren 2019 var flere steder usædvanlig varm, og det gav også udslag i afsmeltningen af Indlandsisen, der ifølge DMI var meget høj. På et tidspunkt tabte Indlandsisen sig 31 milliarder tons på kun tre døgn, ifølge DMI´s beregninger.

Den store afsmeltning skyldes hovedsageligt et højtryk, som ramte det meste af landet sidst i juli.

I et nyt studie har forskere kigget på afsmeltningen med en anden model end DMI, og forskerne kommer også her frem til, at der var meget stor afsmeltning i sommeren 2019.

Medforfatter på det nye studie Xavier Fettweis fra University of Liege udtaler til det britiske medie The Guardian, at den store afsmeltning i 2019 er en advarsel om, at afsmeltningen af Indlandsisen kan komme til at ske hurtigere end hidtil forudsagt.

Godt alarmsignal

Ifølge Xavier Fettweis undervurderer de nuværende modeller, som Det Internationale Klima Panel IPCC under FN bruger, afsmeltningen:

- Denne smeltebegivenhed er et godt alarmsignal, om at vi meget hurtigt har behov for at ændre vores måde at leve på for at holde den globale opvarmning tilbage, fordi det er sandsynligt, at IPCC-fremskrivninger kan være for optimistiske med hensyn til Arktis, siger Xavier Fettweis.

Klimaforsker hos DMI Martin Stendel er fuldstændig enig med sin kollega. De nuværende vejrmodeller undervurderer afsmeltningen.

Martin Stendel peger på, at den meget kraftige afsmeltning, der skete i slutningen af juli, er et godt eksempel på, hvad vejrmodellerne har svært ved at forudse. Her skete der en såkaldt blokering, hvor et højtryk lagde sig over det meste af Grønland i flere døgn.

Blokeringer er en naturlig forekomst i atmosfæren. Et blokerende højtryk i smeltesæsonen over Grønland lader solens stråling komme uhindret ned på Indlandsisen i flere døgn, og det kan øge afsmeltningen betragteligt.

31 mia. tons på tre døgn

Ifølge Martin Stendels beregninger smeltede der 31 milliarder tons sne og is på kun tre døgn:

- Det betød en stigning i verdenshavene på o,1 millimeter. Det lyder måske ikke af meget, men sådanne hændelser kan få stor indflydelse over tid, siger Martin Stendel.

Mere og mere is og sne smelter på grund af klimaforandringerne. Det lader desuden til, at blokeringerne er blevet hyppigere og af længere varighed. Og med det sidstnævnte har de nuværende vejrmodeller problemer:

- Hvis vi kigger på de modeller, vi har nu, så viser det sig, at de undervurderer antallet og specielt varighed af blokeringer. Hvis vi undervurderer blokeringerne, så undervurderer vi også effekten af dem og dermed også muligheden for afsmeltning og stigninger i havniveauet, siger Martin Stendel.