Afsløret på Facebook: Politibetjent solgte hash
Politibetjent fik tip på Facebook om, at kollega solgte hash
Efter en politibetjent i 2011 fik et tip på Facebook-chatten om, at en kollega solgte hash, henvendte han sig til sin leder, som straks iværksatte en undersøgelse af sagen.
Efterforskningen viste, at politibetjenten havde et privatforbrug, der ikke stemte overens med husstandsindtægten, desuden afslørede chatten også, at der var en del rejseaktivitet, der kunne sættes i forbindelse med at få hash distribueret og sendt videre.
Læs også: Hash og penge forsvundet fra våbenskab
Politibetjenten blev anholdt og sigtet for indsmugling af hash samt for tjenesteforsømmelse. Politibetjenten indrømmede, at han havde sendt en pakke indeholdende hash til sin mor. Ydermere erkendte han tjenesteforsømmelse ved at have løsladt en anholdt, som var i hans varetægt, selv om han vidste, at denne fortsat havde hash i maven.
Mens politibetjenten var tilbageholdt ankom en pakke adresseret til lokalpolitistationen og attesteret til betjenten. Pakken indeholdt 985 gram hash.
Læs også: Politimand: "Skal jeg dræbe dig"
Politibetjenten blev idømt anstaltsanbringelse i 1 år og 6 måneder og blev afskediget som følge af sagen.
Læs om alle sagerne i Rigsadvokatens rapport her.