Afgørende klimaforskning forsinkes

Dorthe Dahl-Jensen og et hold på cirka 30 forskere og teknikere burde være i fuld gang med at bore de sidste cirka 500 meter ned til bunden af den nordøstgrønlandske indlandsis. Det var planen, at de skulle nå ned til 2.650 meters dybde i år, men sådan kommer det ikke til at gå. Det har coronapandemien sat en brat stopper for, skriver Forskerforum.

Dorthe Dahl-Jensen, der er professor ved Center for Is og Klima i Forskningsgruppen for Is, Klima og Geofysik på Københavns Universitet og leder forskningsholdet, fortæller, at projektet kræver en masse logistik at gennemføre. Der skal udarbejdes planer for feltarbejdet, budgetter, tidsplaner, dokumentation til myndigheder, søges om tilladelser, udstyr skal købes, flyafgange skal planlægges, og håndværkere og andet personel skal ansættes for sæsonen.
Alt var på plads, og forskerne var klar til at tage af sted, da landene et efter et lukkede grænserne, og flyruterne tørrede ud. Dermed stod det hurtigt klart, at sæsonen var ovre, før den overhovedet var kommet i gang.

Corona-fare

“Rent praktisk kan vi ikke komme ind til indlandsisen og ud igen, da det foregår med store Hercules-fly, der har ski påmonteret. Der vil også være en stor sikkerhedsrisiko forbundet med det, da det er et meget isoleret sted, og vi ikke ville kunne få transport ud hurtigt nok, hvis nogen blev syge, og Covid-19-smitten spredte sig i lejren”, siger Dorthe Dahl-Jensen til Forskerforum.

Hun tilføjer, at det er den amerikanske U.S. Air National Guard, der sammen med National Science Foundation (NSF), som flyver personel samt maskiner og materiel ind på indlandsisen, men de har indstillet flyvningen til Grønland.

Iskerneboringer

Der er blevet boret iskerner i Grønland siden 1955, hvor man opdagede, at sammensætningen af isen kan afsløre klimaet tusinder af år tilbage i tiden, men The East Greenland Ice-core Project (EastGRIP) startede først i 2015. Målet er at bore 2.650 meter ned til den største såkaldte isstrøm i Grønland. Planen var at bore de sidste cirka 500 meter denne sommer.

“De mest interessante resultater ligger gemt i den dybeste is. Vi håber med projektet at opnå afgørende ny viden om isstrømmes opførsel, så vi kan forbedre vores modeller for, hvad der sker, når klimaet bliver varmere”, siger Dorthe Dahl-Jensen til Forskerforum.

Havstigning

Som eksempel på, at modellerne godt kunne være mere præcise, nævner hun, at forskerne forventer en havstigning på 60 centimeter omkring København i år 2100, men usikkerheden med hensyn til de nuværende modeller er på plus/ minus 60 centimeter.

Havstigningen kan altså blive et sted mellem 0 og 120 centimeter.

“Det er en skrækkelig usikkerhed, der gør det meget vanskeligt at forberede sig på, hvor meget vi skal investere i kystsikring, men med mere viden kan vi bedre forudse isstrømmenes bidrag til fremtidige havniveauændringer og forbedre vores modeller”, siger Dorthe Dahl.
Hun tilføjer, at en række internationale samarbejdspartnere venter utålmodigt på resultaterne, der skal publiceres i internationale tidsskrifter og indgå i FN’s klimarapporter, så forsinkelsen kommer på det noget nær værst tænkelige tidspunkt.