Afgørende forhandlinger i dag
Når Siumut og Demokraterne møder senere i dag, kan det blive afgørende for, om der kommer en ny koalition eller valg
I eftermiddag genoptager Siumut og Demokraterne forhandlingerne om dannelsen af en koalition.
Og forhandlingerne i dag er afgørende, da Demokraterne nu er Kim Kielsens sidste håb om at samle et flertal bag sig, efter IA mandag meddelte, at partiet ikke kan støtte en Siumut-ledet koalition.
Demokraterne og Siumut havde deres første forhandlingsmøde sidste fredag. Det er ikke givet, at der kommer et resultat af forhandlingerne i dag. Men tiden er ved at rinde ud, da efterårssamlingen efter planen starter på fredag, og Kim Kielsen risikerer at tabe en eventuel mistillidsafstemning, hvis han ikke til den tid har et flertal i ryggen.
Hvis Demokraterne og Siumut ikke kan blive enige, er alternativerne enten et nyvalg, et Siumut-ledet mindretalsregering eller et alternativt flertal uden om Siumut.