AFGIFTER

Afgiftslettelser på sodavand, toiletartikler og fyrværkeri

Første skridt til konkretisering af skattereformen igangsættes med afgiftslettelser. Naalakkersuisoq for finanser og skatter gør opmærksom på, at der nu konsekvent skal arbejdes for at gøre dagligdagen lettere for befolkningen.

Nu har Naalakkersuisut igangsat afgiftstiltag der skal være med til at gøre det økonomisk nemmere at være borger i landet.
Offentliggjort

Nu har Naalakkersuisut afleveret et forslag til Inatsisartut om en ændring af landstingslov om indførselsafgifter til en værdi på omkring 15,5 millioner kroner.

MINERALVAND, sodavand og andre kulsyre- holdige læskedrikke (afgiftsgruppe 31 & 32). Der er forskel på afgiftssatsen mellem Qaanaaq, Ittoqqortoormiit og Tasiilaq samt bygder og resten af Grønland. 

I dag betaler Qaanaaq, Ittoqqortoormiit og Tasiilaq samt bygder 5,75 kr. i afgift mens borgere i resten af landet betaler 7,50 kr. Dette søges udlignet så alle borgere, uanset hvor man bor fremover kommer til at betale 5,75 kr.

FYRVÆRKERI, (afgiftsgruppe 70). I dag betaler forbrugerne af fyrværkeri 100 procent i afgift, men denne fjernes helt.

PARFUMER, KOSMETIK OG TOILETMIDLER (afgiftsgruppe 90, der har undtagelse af følgende produkter: sæbe, tandplejemidler, shampoo, deodorant, badesalt, pudder & babyplejemidler), i dag betaler vi 38 procent af indhandlingsværdien på disse produkter. Afgiften skal fjernes helt.

Men der er helt og holdent op til Inatsisartut om hvorvidt, Naalakkersuisuts forslag, der blev taget med på dagsordenen i dag, og som vil blive førstebehandlet den 23. april sammen med tilsvarende forslag fra Demokraatits Nivi Olsens forslag til fjernelse af afgifter på gruppen 90.

Kun en begyndelse

Sermitsiaqs netredaktion har spurgt Naalakkersuisoq for finanser og skatter, Erik Jensen om hvorvidt, der arbejdes for nedsættelse og/eller fjernelse af sunde dagligvarer også er på vej:

- Vi har som bekendt igangsat en skattereform, og vi har aftalt hvordan vi gradvist vil arbejde for at gøre dagligdagen nemmere for borgerne, hvad enten det drejer sig om regulering af skattetrykket som lettelser og ikke mindst ændring af afgiftssystemet.

Du kan finde skattereformen ved at klikke her.

Powered by Labrador CMS