Ældre mand rullet

Politiet efterlyser vidner, efter at en 68-årig mand torsdag morgen blev røvet af to ukendte gerningsmænd i Nuuk

et røveri har fundet sted i Nuuk. Denne gang er en ældre mand blevet udsat for et røveri i et af boligblokkene. Foto: Søren Duran Duus
Offentliggjort

Politiet i Nuuk modtog torsdag morgen en anmeldelse om et røveri begået mod en ældre mand.

- Røveriet fandt sted klokken 07.20 i blok 17 på Radiofjeldet. En 68-årig mand var taget over til blok 17 efter at have hævet kontanter i Kamik Centermarked klokken 07.15. Manden blev herefter overmandet af to ukendte gerningsmænd i opgang G i blok 17. Røverne tog den ældre mands tegnebog, som indeholdt 2.400 kroner i kontanter, oplyser politikommissær Niels Nyvang.

- Der er desværre meget få oplysninger om gerningsmændene. Begge gerningsmænd er af grønlandsk udseende og skulle være omkring 175-180 centimeter høje. Begge var iført mørke jakker, siger han.

Politiet efterlyser vidner, der har set mistænkelig adfærd i og omkring blok 17 på Radiofjeldet torsdag morgen, ligesom politiet gerne vil have oplysninger om røverne.

Powered by Labrador CMS