Qaanaaq

Advarsel til Qaanaaq-borgere: Aggressive isbjørne ved Qaanaaq

Politiet i Qaasuitsoq opfordrer borgerne i Qaanaaq til ikke at køre alene på hundeslæde, da der er observeret flere aggressive isbjørne i Qaanaaq-området

Offentliggjort

Søndag er en aggressiv isbjørn, der har gået mod en fanger, blevet skudt fem kilometer fra Qaanaaq.

Den aggressive isbjørn, en hun, er ifølge politiet i Qaasuitsoq gået mod en fanger, hvor isbjørnen under jagten er gået til angreb på fangerens hunde og har bidt i slæden.

Politiet anmoder derfor borgerne i Qaanaaq om at være opmærksomme på isbjørne i Qaanaaq-området.

- Det anbefales, at der ikke køres på hundeslæde alene, og der skal især rettes opmærksomhed på eventuelle børn, som kører alene på hundeslæde.

Det oplyser regionsleder for Politiet i Qaasuitsoq, Kasper Berthelsen, i en pressemeddelelse.

Også en anden isbjørn observeret
Politiet anbefaler også, at der til enhver tid er en voksen med på hundeslæde, som har et skydevåben med, som kan anvendes til at skræmme isbjørne væk med, da andre isbjørne også er blevet observeret i området.

- Der er for nogle dage siden observeret en isbjørn inde i Qaanaq Fjorden. En person på ATV (firehjulet køretøj, red.) var på vej ind til området ved Qiqertat efter hellefisk. Personen bemærkede en isbjørn cirka 100 meter fra sig, hvor isbjørnen var gået mod personen på ATV'en, men fordi han kunne køre fra den, skete der ikke noget yderligere, fortæller Kasper Berthelsen, der derfor opfordrer folk til at tænke på deres sikkerhed, når de færdes uden for byen.

Powered by Labrador CMS