Aborttallet ligger fortsat højt

Nye tal viser, at 2020 læner sig op ad de forrige års omkring 900 provokerede aborter foretaget af sundhedsvæsenet

- Tallene er ret uændrede fra de tidligere år. Det vil sige, at Grønland fortsat har et meget højt niveau sammenlignet med internationale data, siger landlæge Henrik L. Hansen om sidste år antal svangerskabsafbrydelser .
Offentliggjort

Sidste år foretog sundhedsvæsenet 889 provokerede aborter.

Det viser den nyeste statistik fra landslægeembedet, som blev publiceret på nun.gl i forrige uge, skriver avisen AG.

- Tallene er ret uændrede fra de tidligere år. Det vil sige, at Grønland fortsat har et meget højt niveau sammenlignet med internationale data, siger landlæge Henrik L. Hansen i en kommentar til AG om den nye opgørelse.

Der er heller ikke sket væsentlige forandringer i ”abortmønsteret” herhjemme, for eksempel hvad angår kvindernes alder, eller graviditetens længde, når man dykker ned i tallene.

- Nej, der er ikke noget der skiller sig ud. Det er et mønster, vi har set nu i ganske mange år, konstaterer landslægen.

Den gennemsnitlige abort er foretaget hos en 26-årig kvinde, som får en abort i syvende uge. Langt de fleste gravide (842 ud af 889) nøjes med en enkelt abort i løbet af året, men 46 kvinder valgte at få foretaget en provokeret abort mere end én gang i løbet af 2020.

Sandsynligheden er høj for kvinden kommer fra Sundhedsregion Qeqqa, hvor der var 171 aborter sidste år, hvilket svarer til 83 per 1000 kvinder, efterfulgt af Sundhedsregionerne Sermersooq og Avannaa med henholdsvis 73 og 68 aborter per 1000 kvinder.

Læs hele historien i denne uges AG. Få adgang her:

Powered by Labrador CMS