Åbningsdebat: Døgninstitutioner i fokus

Der er i dag 25 offentlige og private døgninstitutioner for børn og unge der er blevet fjernet fra hjemmet. Derudover er der et ukendt antal plejefamilier i samtlige landets kommuner. Men behovet for flere pladser til børn og unge der er blevet fjernet fra hjemmet presser stadig. Dette ulykkelige faktum er til stadighed et stort fokusområde for landspolitikerne, det gælder også under formanden for Naalakkersuisuts åbningstale under efterårssamlingen 2023:

- I løbet af de sidste år er antallet af børnehjem steget. Når forældre er ude af stand til at tage ansvar, er det ofte nødvendigt at anbringe børnene udenfor hjemmet. Vi må i fællesskab vende denne kedelige udvikling. For det skal ikke være sådan. Meningen er jo ikke, at der skal bygges flere børnehjem. I stedet skal vores børn blomstre og gør vort dejlige land endnu mere farverigt, sagde formanden for Naalakkersuisut i sin åbningstale.

Múte: Vores mål er et land i trivsel

"Spand med hul i bunden"

Peter Olsen (IA) mener at udgiftspresset som følger af omsorgssvigt af børn og unge kan sammenlignes med en spand med hul i bunden:

- Vi skal ændre tingenes tilstand, og lave indsatser med det formål, at familierne skal forblive samlet. Vi ved jo, når familierne forbliver samlet er det til gavn for alle. I dag er kommunernes økonomi belastet ved, at udgifterne til anbringelse udenfor hjemmet bliver flere og flere.

- Det er som om vi prøver at fylde en spand med hul i bunden med vand, og hullet i bunden bliver større og større. Hvis vi fremadrettet ikke ændre tingenes tilstand, kan vi ikke skabe ressourcestærke familier, sagde Peter Olsen (IA) under åbningsdebatten.

Misbrug er skyld i omsorgssvigt

Siumut mener at de voksnes massive misbrugsproblemer er skyld i den massive omsorgssvigt som mange børn og unge er udsat for:

- Til trods for, at vi er en lille befolkning bruges der millioner af kroner på, at anbringe børn udenfor deres hjem og det er desværre et synspunkt vi i dagligdagen deler med hinanden. Det er et område med omsorgs/-forsorgssvigt som vi øjeblikkeligt skal have stoppet, siger Doris J. Jensen (S) i sin ordførertale og fortsætter:

- Som tidligere nævnt er et at de største samfundsproblemer, euforiserende stoffer og alkohol, vi må også se i øjnene, at andre stærkere former for euforisende stoffer er kommet til landet, for det kan vi se ved politiet årsberetninger. Vi skal herfor råbe vagt i gevær og styrke misbrugsbehandlingen, om det er Minnesota modellen, alternativ behandling eller andet. Vi har brug for alle disse behandlingsformer. Vi skal herfor opfordre Naalakkersuisut om, at tage det viderefornødne skridt for en bred anvendelse af alle tilgængelige behandlingsformer.

Naleraq: Døgninstitutioner er pengemaskiner

Naleraq mener at forældrenes omsorgssvigt af deres børn er blevet til pengemaskiner:

- Døgninstitutioner er blevet pengemaskiner som sætter selv kommunernes økonomi under pres, vi skal væk fra denne ordning og nytænke en reform, påpeger Jens Napaattooq (N) og fortsætter:

- Vi skal udnytte vores resurser, så vi laver ordninger, hvor børn ikke bliver adskilt fra deres forældre, familie og bopladsfæller. Der er mange børn og forældre, der lever under hårde kår og som har fået sår, som vi i bedste mening prøvede på og hjælpe. Kan I selv forestille jer hvor hårdt det vil være at få sit barn fjernet, spørger Napaattooq de øvrige partier.

Intet har hjulpet

I løbet af det sidste årti har politikere, herunder det tidligere Naalakkersuisut med Kim Kielsen (S) i spidsen, fokuseret på børn og unges vilkår i Grønland. Der er blevet iværksat en række forebyggende tiltag og oprettet et centralt socialstyrelse for at reducere antallet af omsorgssvigtede børn. Selv Danmark har ydet ekstraordinær støtte for at styrke vilkårene for sårbare børnefamilier og undgå anbringelse på døgninstitutioner.

Desværre har ingen af disse tiltag leveret de forventede resultater. Behovet for døgninstitutioner stiger, og antallet af plejefamilier er eksploderet. Kommunerne uddanner nu plejeforældre til akutte og langvarige anbringelser. Det ser ud til, at forbindelsen mellem sårbare familier og det offentlige system er blevet mere begrænset, da børn og unge stadig fjernes fra deres nærmiljø.