ICC-topmøde
Abelsen til inuit: Vi skal lære af fejltagelserne
Bæredygtige samfund var et emnerne, som Kanukoka-formand Martha Abelsen kredsede om, da hun var på talerstolen i Inuvik
’Bæredygtige samfund gennem et tæt samarbejde mellem arbejdspladser og medarbejdere’.
Det var overskriften på den tale, som Kanukoka-formand Martha Abelsen, Siumut, holdt onsdag i forbindelse med ICC' generalforsamling i Inuvik i Canada.
Kanukoka-formanden var en af tre talere, som havde fokus på kapacitet, infrastruktur og bæredygtige lokalsamfund.
Sermitsiaq.AG bringer for forståelsens skyld her et sammenhængende uddrag fra Martha Abelsens tale:
’Når vi diskuterer bæredygtige samfund, kan vi selvfølgelig ikke undgå at diskutere udvikling af infrastruktur og forsyningsmuligheder – for eksempel havneanlæg, vareforsyning, udvikling af erhverv og handel, og hvordan vi kan sprede brugen af ny informationsteknologi.
Men hvis det skal gå godt for et bosted hvad angår bæredygtighed, skal medarbejderne i nøglepositioner på forskellige områder arbejde tæt sammen med beboerne. Sådan er det ifølge erfaringer.
Samarbejde er vejen frem
Folkeskolelærere, handels- eller produktionsforvaltere og sundhedspersonale - for at tage nogle af de typiske fagfolk - har roller i bygdelivet som samlingspunkter på hver sit fagområde og har altid været af normgivende betydning.
Det er vigtigt at være opmærksom på betydningen af et sådant forhold. Derfor opfordrede jeg på det nævnte seminar i foråret til, at bygdebestyrelser og forskellige fagfolk arbejder sammen i fastere rutiner.
Jeg vil bare i den forbindelse fremhæve, at historien viser, at et velmotiveret stab af fagpersoner plejer at have en positiv indflydelse på alle livets områder især i de mindre bosteder arbejdsmæssigt, socialt og åndeligt. Og sådan er det stadigvæk.
Historiske grelle eksempler
Her vil jeg gerne særligt betone inddragelse af befolkningen, fordi historien giver nogle grelle eksempler på hvilken frustration, vrede og afmagt, det har givet, når bosteders skæbne bliver afgjort henover hovedet på befolkningen. Det så vi i 1960’erne med følgerne af sorteringen af bygder til affolkning eller til fortsat beståen. Det så vi med affolkningen af kulminebyen Qullissat.
Jeg er ikke i tvivl om, at de, der sad med magten dengang, havde handlet ud fra det, de syntes var godt.
Fejltagelser og en vigtig forskel
Vi kan dog prøve at forestille os, hvilken forskel, det havde gjort, og man havde måske nået til en acceptabel løsning, hvis man bevidst havde brugt nær inddragelse af den lokale befolkning. Det kan godt være, at inddragelse i sig selv ikke havde været nok til at afværge affolkning af visse bygder, men affolkningen var sket i forståelse med befolkningen. Heri ligger en vigtig forskel.
Man skal lære af fejltagelserne', fremhævede Kanukoka-formand Martha Abelsen i sin tale til deltagerne på ICC-generalforsamlingen, som slutter i dag, torsdag, efter fire intense dage.
På den snart overståede 12. internationale generalforsamling i ICC overtager netop Martha Abelsen og Hjalmar Dahl de to ICC-veteraner Aqqaluk Lynge og Carl Chr. 'Puju' Olsens poster i ICC' internationale bestyrelse.
Her kan du læse Martha Abelsens tale på dansk
Og her er hele hendes tale på grønlandsk