Aasiaat finder sine rødder i København
Aasiaat fylder 250 år til næste år, og 2013 bliver således et jubilæumsår for den tidligere administrationsby

I forbindelse med Aasiaats 250 års-jubilæum til næste år laver museumsinspektør José D. Ruiz-Martinez sammen dokumentarist Anda Hansen en dokumentarfilm om de tidligste og vigtige arkivalier, som findes i Rigsarkivet, Arktisk Institut, Nationalmuseet, Det Kongelige Bibliotek og i Sankt Knud Stiftelse.
Det daværende Egedesminde - i dag Aasiaat - blev som sådan etableret af det daværende Handelskompagniet med hjemsted i København i 1763 for at modvirke de hollandske handelsfolk og hvalfangere. Hans Egedes søn Niels Egede, der talte grønlandsk på lige fod med de indfødte inuit, blev den første handelsforvalter. Man manglede et handelssted mellem Sisimiut og Qasigiannguit, og valgte faldt på Aasiaat.
Befolkningen var spredt over et stort område og ved den førstefolketælling i 1859 kunne man konstatere, at handelsstedet var på vej til at udvikle sig en by, hvor der nu boede omkring 100 mennesker.
Film skal hjælpe Aasiaat-borgere
De allertidligste dokumenter om Aasiaat findes i Rigsarkivet og hundredvis af historiske dokumenter og nogle personportrætter samt Niels Egedes dagbøger findes i de omtalte institutioner. Arktisk Institut har over 600 billeder fra 1800-tallet og det tidlige 1900-tal.
De gamle billeddokumenter skal udstilles i forbindelse med jubilæet i 2013, og dokumentarfilmen skal hjælpe beboerne i Aasiaat til at kunne besøge de museer og institutioner, hvor en stor del deres identitet og kulturarv kan spores.