Aalborg har fokus på grønlandske børn

Udsatte grønlandske børn i Aalborg Kommune er under opsyn, fortæller rådmanden for Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, Mai-Britt Iversen (S) til Nordjyske

Eerli og Karl Finsen kom til Danmark sammen med deres mor, da de var henholdsvis 13 og 11 år. Foto: Screendump fra DR
Offentliggjort

Udsatte børn fra Grønland har ikke direkte været overset i Aalborg Kommune.

Det fortæller rådmanden for Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, Mai-Britt Iversen (S) til Nordjyske.

20 af kommunens børn fra Grønland har deltaget i projektet et godt liv i Danmark. Og for allerede et år siden optrappede kommunen indsatsen med fokus på de Grønlandske børn og unge.

- Så børnene var ikke uskrevet i kommunalt regi, men det er selvfølgelig børn, som vi skal være meget opmærksomme på, siger hun.

I nær fremtid er der et temaarrangement om udsatte grønlandske børn for de relevante fagpersoner i kommunen.

Mai-Britt Iversen understreger, at man har fokus på gruppen af børn- og unge, men at man selvfølgelig altid kan blive bedre.

Powered by Labrador CMS