Folketing

Aaja mindede Løkke om Grønland

Den nye danske regering bør huske Grønland i sit grundlag, mener Aaja Chemnitz Larsen (IA)

Offentliggjort

Da Lars Løkke Rasmussen (V) i forsommeren 2015 dannede sin smalle venstreregering blev de nordatlantiske mandater inviteret med til drøfte regeringsgrundlaget.

Det betød at Arktis og Grønland fik plads i grundlaget.

Spørgetime
Ved gårsdagens spørgetime i Folketinget opfodrede Aaja Chemnitz Larsen (IA) statsministeren til at gøre det samme, nu hvor han er ved at danne en ny regering sammen De Konservative og Liberal Alliance.

LÆS: Løkke vil undgå valg ved at gøre Samuelsen til minister

- Jeg mindede Statsministeren om at i det nye regeringsgrundlag skal der fortsat være fokus på de 32 områder, hvor Danmark har ansvaret på vegne af Grønland, siger Aaja Chemnitz Larsen (IA).

- IA fik en række mærkesager med i det gamle regeringsgrundlag, som vi gerne ser sikret i det nye regeringsgrundlag.

LÆS: Ny dansk regering kan være på plads om en uge

Penge fra satspuljen
Hun noterer sig med tilfredshed, at en række ting allerede er blevet nået. Især pegede hun fra Folketingets talerstol på de satspuljemidler, der er blevet afsat til udsatte Grønlændere.

- Der er skabt resultater siden regeringsdannelsen, men der er fortsat en masse arbejde at tage fat i, siger hun

LÆS: K kræver grøn kant og flere penge til forsvar i ny regering

- Et klart fokus på Grønland i regeringsgrundlaget stadig er altafgørende for det fremadrettet politiske arbejde, tilføjer hun.

Den nye danske regering ventes at komme på plads i løbet af denne uge.

Powered by Labrador CMS