Aaja indbyder til nytårskur

Det grønlandske folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen (IA) har besluttet at invitere alle grønlændere i Danmark på nytårskur den 7. januar.

Aaja Chemnitz Larsen vil starte en tradition med nytårskure for grønlændere på Christiansborg
Offentliggjort

Nytårskuren vil finde sted på Christiansborg i tidsrummet 17.00 til 18.30 og alle – høj som lav – er velkomne, oplyser Aaja Chemnitz Larsen i en pressemeddelelse.

Folketingsmedlemmet vil holde en tale og reflektere over året der gået og perspektiverne for det nye år, hvorefter Aavaat vil underholde, mens der er lidt lækkert til ganen og maven.

Samhørighed

- Nytårskurens formål er at skabe samling og samhørighed blandt de grønlændere som bor i Danmark. Samtidig giver arrangementet anledning til, at grønlændere i Danmark får et indblik i folkestyret samt en viden om det arbejde Aaja Chemnitz Larsen, som repræsentant for Grønland, fører bag Christiansborgs mure, fremgår det af pressemeddelelsen.

Tilmelding er nødvendigt, da der er et begrænset antal pladser. Det skal på følgende mail-adresse: naia@ft.dk.

Powered by Labrador CMS