Aaja: Hvad vil I gøre ved dyre søkort?

IA's folketingsmedlem er bekymret for, at nye søkort fra Geodatastyrelsen er for dyre og dermed ikke til gavn for den almene sejler i Grønland. Geodatastyrelsen vil undersøge, om søkortene kan komme det grønlandske samfund til gode mere bredt.

Rettighederne til søkortene er fordyre for mellemleverandører at købe og sælge videre til befolkningen medden nuværende prisstruktur, mener medlem af Folketinget Aaja Chemnitz Larsen.
Offentliggjort

Geodatastyrelsen i Danmark arbejder stadig på søkort, der vil dække det meste af Grønlands vestkyst fra Kap Farvel til Upernavik.

I Folketinget er Aaja Chemnitz Larsen (IA) dog bekymret for, om søkortene vil nå ud og gøre gavn hos den brede befolkning, hvis de bliver for dyre.

Derfor har hun stillet spørgsmål til den danske klima-, energi- og forskningsminister, Dan Jørgensen (Soc.), om sagen.

Ministeren understreger, at adgangen til de nye søkort er vigtig for ministeriet, men at salget foretages af private virksomheder. Dertil kommer, at der er begrænset efterspørgsel i Grønland, hvilket ifølge ministeren er med til hæve priserne:

Højere priser end i Danmark

- Derudover er der begrænset efterspørgsel på søkortene i Grønland, hvorfor priserne naturligt bliver højere end andre steder fx i sammenligning med søkort i Danmark, der følger samme prissætningssystem, lyder det fra Dan Jørgensen i et skriftligt svar til Aaja Chemnitz Larsen.

Ministeren har også bedt Geodatastyrelsen (GST) redegøre for prisstrukturen, og her oplyser styrelsen følgende priser:

- GST kan konstatere, at de private virksomheders priser for navigationsprodukter i Grønland generelt varierer fra priser på omkring ca. 245 kroner og op til adskillige tusinde kroner. GST modtager enten 80 eller 122 danske kroner (2021-niveau) hver gang en privat virksomhed, der har indgået en licensaftale med GST, sælger et afledt produkt til en forbruger, skriver GST.

Store skibe får gavn af søkort inden for 1-2 år

Styrelsen forventer, at produktionen af de nye søkort betyder, at al større kommerciel skibstrafik i løbet af 1-2 år vil have en god dækning med søkort på Vestkysten af Grønland. Til disse skibe er der nemlig krav til navigationsudstyret.

Det forholder sig dog anderledes med hensyn til fiskere og fangere samt fritidssejlere, hvor der ikke er krav til udstyret, men hvor det er op til den enkelte at købe et produkt med de nye søkort.

Geodatastyrelsen vil derfor begynde en undersøgelse af sagen:

- Der er således ikke en enkelt og hurtig løsning, som kan medvirke til at sikre, at de opdaterede søkort i Grønland bliver mere lettilgængelige for borgere i Grønland. GST påbegynder en undersøgelse af, om der er muligheder for at sikre, at de opdaterede søkort i Grønland kan komme det grønlandske samfund til gode mere bredt.

Årevis forsinket

Arbejdet med de nye søkort begyndte tilbage i 2009, men kortene blev voldsomt forsinket i forbindelse med udflytning af statslige arbejdspladser i Danmark i 2016.

Her mistede Geodatastyrelsen mere en halvdelen af sine medarbejdere, og der blev senere indgået en ny aftale med Selvstyret, der betyder, at kortene skal være færdige i 2026.

Ifølge den oprindelige aftale skulle de have været færdig i 2018.

Powered by Labrador CMS