A Taste of Greenland Dag 5 - Helikopterdør til 300.000 kroner

Indlæggene er skrevet af Mads Pihl, Destination Arctic Circle, og kan ikke tages som et udtryk for Sermitsiaq.AGs redaktionelle linje

Husk at se alle de flotte billeder øverst.

"Sådan en dør koster 300.000 kroner", siger Air Greenlands pilot Bjørn, da heliskiguiden Arne Hardenberg løfter op i den, så den kan komme af helikopteren. Vi andre træder et skridt tilbage og lader Arne om at håndtere det ultralette og meget plasticagtige stykke isenkram med det ubegribelige prisskilt.

Bjørn virker dog ikke synderligt bekymret over operationen, og da han og Arne lidt efter spadserer henover forpladsen i Sisimiut lufthavn med en halv million kroner i røde helikopterdøre mellem sig, foregår det småsnakkende og afslappet.

Arne skal heller ikke selv med i helikopteren, så han kan jo sagtens være rolig, når nu det er tre af os andre, der skal lette med hele den ene side af maskinens kabine pillet af. Det forlyder endda, at det er standard procedure at fløjte omkring over fjelde og fjorde i åben vogn.

A Taste of Greenlands hovedkameramand Esben er da også ganske rolig, da han og Bjørn gennemgår sikkerhedsprocedurer, der involverer, at Esben falder ud af helikopteren og hænger i luften kun forbundet til maskinen med en sele. Og hvad gør man så? Og hvad hvis man har brækket et arm eller et ben? Og kan piloten lande? Og skal Esben prøve at kravle ind igen?

Med andre ord, så er helikoptere til 15 millioner kroner ikke legetøj. Og sikkerheden skal være på plads. Til gengæld er sådan en frisk lille AS350 maskine hurtigt i luften, og så er dagens første eventyr i gang med Chris og A Taste of Greenland.

Det her er turistbranchen i højeste gear, og vi flyver henover den frosne fjord Kangerluarsuk Tulleq øst for Sisimiut for at filme tv-kokken og hans guide Krister Støvlbæk fra Motor Mania, der er på snescootertur i denne del af programmet.

De to hygger sig mens to kameraer filmer dem fra luften. Vi cirkler og dykker og flyver med og mod dem igen og igen. Det lyder som ren sjov og ballade, men billederne er vigtige for at give seerne et spændende billede af eventyrmulighederne i Destination Arctic Circle, og uden Air Greenlands gavmilde støtte var der ikke blevet mange af den slags muligheder.

Nå. Snart er vi på vej videre, for man skal ikke spøge med timeprisen på sådan en roterende tingest, og næste stop er gletscheren Aqqutikitsoq nordøst for Sisimiut, hvor to forskellige scooterhold står klar til at køre løs i 1300 meters højde.

Der bliver holdt streng justits med minutterne på sådan en flyvetur, og kamerafolkene skal arbejde hårdt for at koncentrere sig om de rigtige vinkler og optagelser.

Samtidig må piloten, kameraerne og folkene på jorden bare stole blindt på, at der opstår en fælles forståelse af, hvordan de nøje planlagte handlinger skal udføres i praksis for at fungere. Ellers har vi brændt tusindvis af dyrebare kroner af på ingenting. Og det er der ikke plads til med stramme budgetter og stakåndede tidsplaner.

Heldigvis går alt efter planen, og tilbage på sikker grund efter en times adrenalinrus skal der nu laves mad med Chris. Den første af fire scener, hvor tv-kokken under åben himmel skal bruge grønlandske råvarer på nye og spændende måder.

I dag er det Royal Greenland rejer, og mens Chris forsøger at holde maden nogenlunde i live i frosten, så kører gutterne fra Igloo Mountain i pendulfart mellem byen og vores placering på østspidsen af fjeldet Alanngorsuaq, hvorfra vi har en fantastisk udsigt over Sisimiut og Davis Strædet ude mod vest.

Igloo Mountains velsmurte scooterlogistik er vital på en scene som denne, hvor små glemte ting kan gøre store forskelle, når man står ude i fjeldet og skal have tingene til at klappe i en fart.

At vi så lige har glemt det brænde, som er grundlaget for, at Chris overhovedet kan lave varm mad udendørs på en vinterdag nord for Polarcirklen er måske ikke så lille en ting endda. Men snart er der fyret op i bålet, og rejerne syder på panden.

Rundt om Chris står folk og kameraer i en tæt sværm, mens der bliver dirigeret og sagt "rolling" og "cut" og "det er vi nødt til at tage om" et utal af gange indtil scenen er i hus og den fineste tallerken friskstegte rejer à la Cris Coubrough står klar og lyser op på en klippeknold i vintersolen.

Det er nydeligt, det er lækkert, og det minder os om, at disse stille øjeblikke skal nydes inden vi ser frem til flere hæsblæsende dage med dykkerture, hundeslædevæddeløb, mere madlavning og meget mere.

Mads Pihl
Destination Arctic Circle

Du er meget velkommen til at skrive kommentarer med kritik, gode råd, osv. under artiklen.

*/