A Taste of Greenland Dag 3 - Vi rider på et varmt smil

Indlæggene er skrevet af Mads Pihl, Destination Arctic Circle, og kan ikke tages som et udtryk for Sermitsiaq.AGs redaktionelle linje

Kangerlussuaq har de sidste 3 dage vist sig fra præcis den side, som ethvert filmhold kunne drømme om. Høj sol, frisk sne, vindstille, og koldt. Nuvel, hvis kamerafolkene kunne vælge havde de nok ikke ønsket sig -34 grader om morgenen, men livet går jo videre, selv i kulden, og vi tager et par forfrysninger med på vejen i højt humør

De fleste af os har i øvrigt nok følt sig lidt vattede, når vi har set Johanne Bech og hendes folk fra JB Outfitter på hundeslæder eller i en pause på en sten ude i fjeldet sidde med tynde handsker eller bare hænder og eksponeret ansigt, mens vi andre har pakket os i skimasker, luffer, halstørklæder og alverdens uldtøj.

Netop Johanne Bech har sammen med Chris været på moskusjagt, og turen gav mange gode billeder af en moskusfamilie, som jægerne kunne snige sig ind på med en kameramænd i hælene.

Til gengæld er vilkårene for både kødjagt og trofæjagt i år særdeles udfordrende, og de mange kilometer som vi har tilbagelagt de sidste to dage for at finde de dyr, som skulle findes, er et godt eksempel på, at fremtidens forvaltning af jagtområderne kræver nye metoder og mere styring.

Netop dette med reguleringen af jagten er faktisk en af Grønlands Turist- og Erhvervsråds kæpheste nu og i de kommende år, fordi 2010 og 2011 har vist sig at skabe forhindringer for alle parter involveret i turisme og fangererhverv i Kangerlussuaq. Derfor arbejder man på tværs af interessegrupper og i samarbejde med Selvstyret på nye tiltag, der skal gøre det lettere både at opleve og at jage moskus fremover.

Vores turisme afhænger af ordentlige rammebetingelser og af, at branchen fungerer fornuftigt sammen med andre erhverv, der bruger de samme ressourcer. Og i takt med, at turisterhvervet vokser og verdens efterspørgsel på eventyroplevelser følger med, så må vi sikre, at vi ikke ødelægger vores eget fundament for at drive forretning på en bæredygtig og fremtidssikret måde.

Men tilbage på A Taste of Greenland optagelserne har vi måttet tage til takke med lange dage i fjeldet i jagten på moskusokserne. Heldigvis har vi haft sne til hundeslæderne, og i det mindste hører man ikke meget snak om klimaforandringer, når tæerne er ved at fryse af og områder, der normalt er sandede og stenede, er smukt sneklædte.

Til gengæld hører man meget snak såsom "er der nogen der har set min trefod?", "vi har glemt de rigtige handsker til Chris", "er du sikker på, at det der kan lade sig gøre", og "kom nu gutter, vi er ved at løbe tør for dagslys, få nu fart på".

Og så får vi fart på. Der bliver kørt og løbet og ringet. Der bliver især ringet. På de mest umulige steder. Langt fra skyggen af civilisation ringer mobilen. Så er der én der mangler en linse. Eller vi skal bruge noget fra en taske, som er låst inde på et værelse, hvor ingen kan finde nøglen. Og så videre. I én uendelighed indtil vi går omkuld langt ud på aftenen.

Den slags logistiske udfordringer er en del af arbejdet med et filmhold. Og når man så blander en kok ind i projektet, og der skal laves mad i frostgrader, og porren eller citronen eller hvad det måtte være er frosset inden det kommer på panden, ja, så må der improviseres på stedet.

Johanne Bech tager til gengæld de løbende ændringer i stiv arm. Det er en del af hverdagslivet i turistbranchen, at man først og fremmest tilpasser sig gæsternes ønsker. Og det mest imponerende er, at alting foregår med et afslappet, varmt smil, som smitter af på filmfolkene og især på Chris, som klart virker til at nyde den erfarne jægers selskab.

Så nu pakker vi vores 500 kg udstyr, fylder en Dash 7 til bristepunktet, og sætter kurs mod Sisimiut, hvor snescootereventyr, madlavning til søs, helikopterflyvning ud til en rejetrawler, og slædevæddeløbet Avannaata Qimmussersua venter.

Mads Pihl
Destination Arctic Circle

Du er meget velkommen til at skrive kommentarer med kritik, gode råd, osv. under artiklen.

*/