87-årig amerikaner giver mindeplade

Walter R. West fik genset amerikanernes gamle vejrstation ved Ittoqqortoormiit efter 65 år

Den 87-årige amerikaner Walter R. West genså den gamle amerikanske vejrstation efter 65 år. Foto: sermersooq.gl
Offentliggjort

Krydstogtskibet Expedition, med 120 turister, besøgte Illoqqortoormiut, i midten af september måned. Én af passagerne var Walter R. West fra USA, der var den sidste overlevende af det USAAF mandskab, der bemandede den amerikanske vejrstation i Hvalros Bugten i perioden august 1945 til august 1946. Den ældre herre opholdt sig et år på vejrstationen som 21-årig. Det skriver sermersooq.gl.

Walter R. West ønskede, at overrække en mindeplade til beboerne i Illoqqortoormiut, til minde om hans og hans kammeraters ophold på vejrstationen og den imødekommenhed, som de var blevet mødt med af de daværende beboere i Illoqqortoormiut. Mindepladen og bogen ”The Year”, som han har skrevet om opholdet tilbage i 1945-46, overrakte han ved museet, i overværelse af en større samling turister og lokale. Mindepladen blev overrakt til tidligere borgmester Erling Madsen, som repræsentant for Illoqqortoormiut.

Fra museet gik turen i bil til Hvalros Bugten, hvor Walter R. West fik set resterne af den vejrstation, han var med til at bemande. Han fik taget en masse billeder og kunne fortælle, hvad de forskellige bygninger var blevet brugt til, og hvor hans seng havde stået.

Powered by Labrador CMS