Annonce
81-årig dansker er død med coronavirus
Lørdag døde en 81-årig, der var indlagt med flere alvorlige sygdomme og også var testet positiv for corona.
Region Hovedstaden har fået sit første dødsfald relateret til coronavirus. En 81-årig svækket person døde lørdag.
Annonce
Det oplyser Region Hovedstaden i en pressemeddelelse.
Den 81-årige var indlagt for flere alvorlige sygdomme og blev i løbet af indlæggelsen testet positiv for corona.
Regionen skriver ikke, om dødsfaldet direkte kan kobles til coronarivusset.
Natten til torsdag døde en 80-årig person i Nordjylland efter et hjerteanfald.
Efter dødsfaldet blev personen konstateret smittet med coronavirus, men myndighederne har ikke kunne relatere dødsfaldet til virusset.