76-årige storfanger nedlægger årets første isbjørn

Indbyggerne i Savissik vågnede op til glædelig nyhed den 4. januar, da den aldrende og erfarne storfanger Qaerngaaq Nielsen nedlagde årets første isbjørn

Qaerngaaq Nielsen og hans sønner har 29 slædehunde. De blev straks løsnet, og fangerne lod hundene jage isbjørnen et stykke, hvilket er en vigtig del af opdragelsen af slædehunde, der bruges til isbjørnejagt, siger Qaerngaaq Nielsen til Sermitsiaq.
Offentliggjort

76-årige Qaerngaaq Nielsen fra Savissivik kan stadigvæk brødføde hele bygden med friskfanget isbjørnekød, da han som den første i år, nedlagde en isbjørn, der befandt sig kun en lille afstand fra hans hus tæt ved strandkanten.

Det skriver avisen Sermitsiaq.

Klokken var lidt i otte om morgenen den 4. januar, da hans og sønnernes omkring 29 slædehunde, spottede isbjørnen, der var kommet omkring 50 meter fra hans hus.

- Vi har en tradition med, at vi råber op, når der kommer en isbjørn ind til bygden. Men ingen hørte mig, fordi der ikke var folk i nærheden. Men de andre i huset ringede rundt og spredte nyheden, som straks dukkede op. Men da havde jeg allerede skudt isbjørnen, siger han til avisen Sermitsiaq.

Bedriften af den aldrende isbjørnejæger blev udforderet af vintermørken, hvorfor det første skud kun havde strejfet den store isbjørn. Derefter blev slædehundene sluppet løs, der straks fulgte efter isbjørnen, der var sprunget i vandet mellem stranden og havisen.

Læs mere om fangsten af isbjørnen i avisen Sermitsiaq. Du kan få avisen gennem linket nedenfor:

Powered by Labrador CMS