6.628 borgere kommer i økonomisk klemme
Er familien Grønland i forvejen økonomisk udfordret, bliver 2020 for 6.628 borgere et år med endnu større økonomiske udfordringer.
Mange fik helt sikkert kaffen galt i halsen, da de fik deres skattekort for 2020 med posten, for Skat har lavet et skattekort med direkte træk på op til 50 procent af lønnen og uden fradrag for dem, der ikke har sørget for at oprette en pensionsordning i 2018.
Det skriver avisen Sermitsiaq.
Til trøst for nogle borgere, viste det sig, at der var sket en fejl ved udskrivelsen af skattekortet, da nogle arbejdsgivere havde glemt at indberette indbetalingen til pensionsordningen, ligesom der også bliver henvist til IT-problemer, der gør, at der har sneget sig fejl ind på skattekortet. Skat lover at udbedre fejlene så hurtigt som muligt.
Men for de 6.628 borgere er det en kendsgerning, at de ikke kan slippe for at skulle betale op til hele 6 procentpoints over deres normale skatteprocent, og mange af dem helt uden fradrag, da de ikke har sørget for at oprette den obligatoriske pensionsordning, der blev indført 1. januar 2018.
3.000 til 4.500 kroner mindre at leve for om måneden
Det forhold, at de mere end 6.000 borgere har udsigt til at skulle betale op til 50 procent direkte i skat, betyder at mange af disse borgere kommer til at have op til 4.500 kroner mindre at leve for om måneden. (Denne beregning er baseret på Grønlands Statistiks tal for skattepligtige indkomster for 2018).
Ser man på gennemsnitsindkomsten hos borgerne, er det penge, som man må antage at de berørte borgere kommer i alvorlige økonomiske vanskeligheder, eftersom de er forpligtet til at overholde deres faste udgifter.
Læs mere i avisen Sermitsiaq, hvor du også kan læse om en mor, der er bekymret om den økonomiske situation i 2020. Du kan få adgang til avisen her: