50-årsdag for Apollo 11

Det er 50 år siden, at Neil Armstrong som første mand gik på Månen.

Nyhedsbureauet Ritzau har opremset fem ting, du ikke vidste om Apollo 11-missionen:

1. Inden opsendelsen var de tre astronauter i karantæne og forsøgte at lave en slags forsikring for deres familier. De skrev hundredvis af autografer, som blev sendt til venner. Skete der Apollo 11 noget grimt, kunne vennerne aflevere autograferne til astronauternes familier, som kunne sælge dem og klare sig økonomisk.

2. Der er kun få fotos af Neil Armstrong på Månen. Han bar kameraet. De fleste fotos er af Buzz Aldrin.

3. Månestøv lugter. Da Armstrong og Aldrin kom tilbage i deres månemodul og fik deres hjelme af, var der en sær lugt. Den kom fra sten, de havde indsamlet, og fra månestøv på deres rumdragter. Det lugtede af "vådt aske i et bålsted" eller af "krudt", som de sagde.

Tilbage på Jorden, hvor der er mere ilt, har månestøv ingen lugt.

4. Besætningerne på de tre første Apollo-missioner, der landede på Månen, kom i karantæne i forseglede rum i tre uger efter hjemkomsten. Nasa vidste ikke, om de havde ukendte vira eller andet med hjem.

5. USA's daværende præsident, John F. Kennedy, var i 1963 klar til at samarbejde om rumfart med Sovjetunionen. I en tale i FN den 20. september 1963 sagde han med adresse til Sovjetunionen:

- Der er plads til et nyt samarbejde, til yderligere fælles bestræbelser. Herunder regner jeg muligheden for en fælles ekspedition til Månen.

Sovjetleder Nikita Khrusjtjov afviste forslaget.

Nye planer om månemissioner

Nasa, USA's rumadministration, planlægger at bruge Månen som springbræt til Mars med Artemis-programmet.

For i begyndelsen af 2030’erne er der planer om at sende en bemandet mission fra Månen mod Mars.

Indtil da er der flere forberedende missioner, som NASA planlægger.

I de nærmeste år sendes ubemandede fartøjer i kredsløb om Månen.

• I 2022 ventes en bemandet mission sendt i kredsløb om Månen.
• Året efter, i 2023, skal et fartøj lande på Månen.
• I 2024 lander astronauter efter planen på Månen, herunder den første kvinde.

I årene derefter kommer flere missioner. Det er planen at opbygge en rumstation, som skal være i kredsløb om Månen. Herfra skal man kunne tage til og fra Månens overflade, og dermed nå Mars ved at bruge Månen som springbræt.

Den glemte mand

Michael Collins var med på historiens mest berømte månemission. Men som årene går, bliver hans navn mere og mere støvet information, man skal slå op i en bog. Eller man skal google ham.

Navnet på den nu 88-årige tidligere astronaut er ikke paratviden mere.

Han var ellers også gjort af det rigtige stof, som astronauterne i Apollo-programmet var. Han gjorde sit arbejde perfekt dengang i juli 1969, da Apollo 11 skrev sig ind i historien. Alligevel huskes missionen mest på grund af de to andre astronauter fra Apollo 11, som landede på Månen.

Det gælder specielt Neil Armstrong, der har en plads i historien som første menneske på Månen. Lørdag den 20. juli er det 50 år siden, at Armstrong kunne sige sine berømte ord:

- One small step for a man, one giant leap for mankind. (Et lille skridt for et menneske, et stort spring for menneskeheden).

Med ham i Apollo 11's månelandingsfartøj var Buzz Aldrin. Han blev det andet menneske til at betræde Månen, og det navn kendes også af mange.

Missionens tredje astronaut, Michael Collins, satte aldrig sine fødder på Månen. Men havde det ikke været for ham, var missionen aldrig vendt tilbage til Jorden. Collins var pilot på fartøjet, der fløj til Månen og hjem igen.

I anledning af 50-året har Collins givet interviews om Apollo 11. Om hvordan det var at være i kredsløb om Månen, mens Armstrong og Aldrin blev berømte.

- At være en lille del af Apollo 11 passede mig godt, siger Collins i programmet "60 Minutes" på CBS.

- Og så var det også sådan, at jeg var deres billet hjem. De kunne ikke komme hjem uden mig.