32 rejekuttere skal hugges op
- Det er meget kompliceret at være fisker, erkender Ane Hansen

Naalakkersuisuts medlem for fiskeri Ane Hansen, Inuit Ataqatigiiit, har netop genset den restaurerede version af instruktøren Erik Ballings farvefilm »Qivitoq«, som i 1956 blev indspillet i Diskobugten med Poul Reichhardt og Niels Platou i de to hovedroller.
Og Ane Hansen er fuldstændig enig med drengen Nuka, som et sted i filmen siger: – Det er meget kompliceret at være fisker.
- Men der er fremtid i fiskeriet, hvis vi samarbejdet om det, understreger Ane Hansen, som tirsdag formiddag orienterede pressen og fiskeriorganisationerne om sine to ændringsforslag til fiskeriloven, som hun fremlægger for Inatsisartut den 22. marts
Grønlandske penge
Det kystnære rejefiskeri foregår i dag med 32 rejekuttere, som er gamle og derfor meget omkostningskrævende at fiske med. Beregninger viser, at det vil koste et sted mellem 600 og 700 millioner kroner at modernisere denne flåde. Disse penge har hverken fiskerne eller landskassen, og Ane Hansen vil derfor tillade kapital fra andre steder i det grønlandske samfund at investere i flåden.
I dag stiller fiskeriloven krav om, at en fisker for at få en fiskerilicens skal have tjent mindst 50 procent af sin indkomst fra fiskeriet i de to forudgående år. Ane Hansen vil ophæve denne regel, så enkeltpersoner, selskaber og pensionskasser hjemmehørende i Grønland kan investere i fiskeriet.
- Findes det så mange ledige millioner i Grønland?
- Det håber jeg, siger Ane Hansen til sermitsiaq.ag, for den nuværende situation bider sig selv i halen: Fiskerne har ikke råd til at modernisere flåden, og med den forældede flåde kan de ikke skabe et rentabelt fiskeri med det nødvendige overskud til en modernisering. Derfor er det nødvendigt med frisk kapital, og ved at fjerne indtjeningskravet vil vi tillade andre end blot Royal Geenland og Polar Seafood komme ind i fiskeriet.
Bæredygtigt fiskeri
For at tiltrække grønlandsk kapital fra andre end fiskernes egne rækker garanterer Ane Hansen, at fiskeriet i fremtiden vil foregå på et biologisk bæredygtigt grundlag, så bestandene ikke kollapser, og så der også vil være fisk og rejer at fiske for den næste generation.
Samtidig vil hun bruge erfaringerne fra investeringerne i det kystnære fiskeri, når hun på forårssamlingen 2012 stiller forslag om en fiskerilov med blandt andet en løsning på problemet med generationsskiftet i rejefiskeriet: - I første omgang vil jeg gerne se, hvad der er af grønlandsk kapital til rådighed, inden vi lukker op for udenlandsk kapital.