25 års kvælningsdrab kortlagt: To tredjedele af ofrene er kvinder
Retsmediciner har undersøgt nyere tids danske kvælningsdrab ned til mindste detalje, blandt andet for bedre at kunne spotte tegnene fremover.
250. Eller 10 i gennemsnit om året.
Det er antallet af personer, der blev dræbt ved kvælning fra 1992 til 2016 i Danmark, ifølge Videnskab.dk.
Går man lidt ned i tallene kan man for eksempel se, at de fleste blev kvalt i hjemmet. Men særligt ét tal stikker ud: To tredjedele af drabsofrene er kvinder, og omtrent halvdelen af kvinderne blev slået ihjel af deres mandlige partner.
Det afslører et studie, der har kortlagt alle drab i Danmark mellem 1992 og 2016, hvor drabsmetoden var kvælning. I studiet har forskerne udelukkende set på den retsmedicinske del og dykker ikke ned i motivet bag drabene.
Tallene kommer ikke bag på Asser Hedegård Thomsen, der er retsmediciner ved Institut for Retsmedicin på Aarhus Universitet og står bag kortlægningen. Fra tidligere litteratur og andre lande ved man, at den fysiologiske forskel mellem mænd og kvinder har meget at sige.
»Den mest oplagte forklaring er - og det ved man også fra andre lande - at man skal være fysisk overlegen for at kvæle en anden person,« forklarer Asser Hedegård Thomsen til Videnskab.dk.
»Det er modsat af alle andre drabsmetoder, som skud, stump vold og skarp vold, hvor to tredjedele af alle drabsofre er mænd,« fortsætter Asser Hedegård Thomsen.
Drab i familien, og specifikt partnerdrab på kvinder, er den mest almindelige type drab i Danmark. Samme tendens ser forskerne hér, hvor der er mange partnerdrab ved kvælning.
Kvinder og børn er oftest ofre
Studiet er en del af et større projekt, hvor forskerne har sat 25 års mord under lup og har gennemtrawlet 1.417 drab i Danmark begået fra 1992-2016.
I tidligere studier har Asser Hedegård Thomsen kortlagt, hvordan flest danskere bliver myrdet, og han har ligeledes gransket 25 års danske skuddrab ned til mindste detalje, skriver Videnskab.dk.
Nu er turen så kommet til kvælningsdrab, der – ligesom andre former for drab – er faldet i antal over årene. Kvælning er den fjerdemest brugte drabsmetode efter skarp vold (folk, der er slået ihjel med kniv), skud og stump vold.
Gerningsmandens køn var kendt i 237 - 94,8 procent - af de 250 kvælningsdrab. I 88 procent af kvælningsdrabene var gerningsmanden en mand, hvilket svarer til 209 af tilfældene. Et politisk flertal vil nu have igangsat en national handlingsplan mod partnerdrab på kvinder.
Men studiet viser, at der er også en del børnedrab i statistikken. Børn under 15 år udgjorde 22 procent af ofrene. Generelt er det mest kvinder, der kvæler deres børn, mens det i høj grad er mænd, der kvæler deres kvindelige partnere.
Henvendt til retsmedicinere
Selve studiet henvender sig faktisk mest til retsmedicinere. Man kan forestille sig, forklarer Asser Hedegård Thomsen, at der kommer en sag, hvor det skal afgøres, om dødsårsagen er kvælning.
Her trækker man som retsmediciner på sin erfaring og vil blandt andet kigge efter punktformede blødninger - for eksempel blodsprængninger i øjet - som kan afsløre, om en person er blevet dræbt ved kvælning, eller om der er flere brud på strubeskelettet.
»I retten kan jeg godt blive spurgt om de her ting, hvis der er en kvælningssag. Der har jeg så et mere faktuelt grundlag at stå på end bare min erfaring. Så med studiet får vi mere evidens for tingene, og det må da være betryggende for folk,« siger Asser Hedegård Thomsen til Videnskab.dk.
»Ved kvælning skal man sikre sig, at der ikke er konkurrerende dødsårsager,« tilføjer Asser Hedegård Thomsen. Måske har drabsmanden forsøgt at kvæle sit offer først, men er endt med at dræbe offeret med en kniv.
»Dét, der er helt specielt ved kvælning i forhold til de andre drabsmetoder, er, at de fund, der er ved kvælning, altså blå mærker på halsen, punktformede blødninger og brud af strubeskelettet, ikke nødvendigvis er dødelige i sig selv.«
Netop derfor er det så vigtigt at have konkret data på, hvad der kendetegner et kvælningsdrab.
Asser Hedegård Thomsen arbejder på at kortlægge flere facetter i historien om danske drab fra 1992 til 2016. Han har således videnskabelige artikler på vej, der fokuserer på andre former for drab.